Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/46

46 været en egen hueform, idet hueme der ere forsynede med en Iang, ganske flad skygge; nu aflægges disse stedse mere, og man vil overhovedet kun træffe dem i dalens nordligste sogne. Da en del Østerdøler i slutningen af det 18de aarhundrede flyttede op til Maalselvdalen og Bardodalen og befolkede disse hid- til øde dale, medtoge de ogsaa sine dragter, og endnu for 2O aar siden var det i disse dale almindeligt at se de eiendommelige østerdalske buer Nu synes de der- imod at være ganske forsvundne Ogsaa kvindehuerne frembyde nogen afveksling, skjønt ikke i samme grad som mændenes hovedbe- dækning. Som regel fastholdes næsten overalt, at det er gifte koners forret at gaa med hue eller skaut. Paa og ved Røros kan der endnu fra ældre tid findes nogle smukt u(.styrede huer af silke og fløiel. Fra Sønd- møre kjendes de svære fløielshuer, der aldeles skjule hovedet. Begge disse hueformer ere rimeligvis af for- holdsvis ny oprindelse. Derimod er der en Sort kone- huer, som med nogen forskjel tidligere har været brugt i Valdres og endnu forekommer i enkelte dele af Ber- gens Stift, f. ex. i Jølster, og som rimeligvis har en en meget høi ælde. Det er ialfald muligt, at forbille- det for disse huer maa søges i en mode fra det 13de aarhundrede, da damerne paa hovedet bare meget høie huer, der tilsidst fik en betydelig længde. Handsker og vanter (vaatter) omtales enkeltvis i det r7de aarhundrede. I Gudbrandsdalen kan der endnu findes vanter, hvortil er fæstet et opslag eller manchet, der gaar et stykke opover armen. For øv- rigt ere baade fingervanter og lovanter nu almindelig