Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/71

’]I gange saa jo folket i Gudbrandsdalen kongerne drage forbi med store følger, og Statholdeme færdedes paa samme maade oftere gjennem denne dal. Fra den anden halvdel af det 17de aarhundrede anlagdes der berg- verker i dalen, skovene solgtes, og der begyndte en trælasthandel, som bragte dalens folk ien mere levende forbindelse med byerne og førte reisende bykjøbmænd lige op til dalens øverste bygder. I;Ier manglede det altsaa ikke paa forbilleder, og dølerne forstode ogsaa at anvende disse med held. Deres lange hvide frak af fint vadmel med lommer og store blanke knapper var et meget virkningsfuldt klædningstykke. Under den bares en lang veSt, for det meste af rudet tøi, og denne vest var af den ægte, oprindelige sort. Den var aldeles som de ældste franske vester, gik langt ned og maatte i grunden betragtes som en fuldstændig frak, der kun manglede ærmer, “’derfor gik bønderne rime- ligvis ogsaa i den uden nogen frak, naar del vare inde i stuen. Dragten fuldendtes ved knæbenklæder af skind, undertiden ogsaa af finere stoffer, endog af fløiel. I hjemmet bares strømper og sko; men ude paa mai-ken vare støvlerne et bedre beskyttelsesmiddel. Snart brugtes disse som kravestøvler; snart bleve de trukne helt op til knæet. a Gudbrandsdølerne gjorde ikke mange forandringer, da de optoge denne mode; det var især stoffet, som blev et andet, medens Snittet ikke forandredes synder- Iig. En dragt, Som denne, var ogsaa netop en, der passede for Storbøndeme paa dalens gamle gaarde, for eiemeÞaf Haakenstad, Sandbo, Bjølstad og de andre ve1bekjendte Storgaarde. Maaske har den endog fra først kun været baaren af medlemmerne af disse mere