Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/93

os g give skabet dets prydelser. Stilen i Valdresskabene er gjerne renere end i de sædvanlige norske renæssance- arbeider. Ogsaa i Gudbrandsdalen vil man, skjønt mindre tydelig, kunne paavise spor af renæssancens indvirk- ning, som- derimod bliver endnu svagere i de norden- fjeldske høisædesskabe. En hel egen klasse af disse er den, som forekommer nedigjennem 0rklas dalføre og derfra er trængt med bebyggelsen over fjeldet mod vest ned i Søas„ dalføre og ud til fjordene i Fosen, til Vinje og Hevne. Der er her et helt stort distrikt, hvor en enkelt skabform har opnaaet et fuldstændigt enevælde og bredt sig ud til alle kanter. Man ser overalt i disse egne de samme, altid bemalede skabe, derialmindelighed synes at være nye, kun sjelden æl- dre end r82o, helt op til de øverste gaarde i fjeld- bygderne, f eks. paa Kaarøi i Kaarøidalen. I deres udstyr er rokokomaneren stærkt fremtrædende. De ere gjemeC til at lukke helt, med en eller to døre i høiden, uden noget aabent mel1emrum. De findes baade i den store stue, hvor de fremdeles kunne være høisædes- skabe, ogimindre værelser, hvor de blot ere roskabe, I dette tilfælde er altsaa bevidstheden om deres oprin- delige anvendelse gaaet tabt. Efter de nu forekom mende skabe synes det overhovedet at være tvivlSomt, om der har været nogen periode, da den nederlandske renæssance var eneherskende i skabformen fra disse bygder, uden maaske iFosen. Maaske kan rokokoen have fulgt umiddelbart ovenpaa de middelalderske møn- stre. Dog tør dette, indtil forholdene ere blevne nær- mere under-søgte, ikke opstilles som nogen sikker regel. Ogsaa de store f remskabe have for det meste