fordi man staar ligeoverfor noget, man skal mene.
Det er fortvilet at skulle mene!
Hvad gjør man saa med Alternativerne?
Hvis Tro og Tænkning staar for En som Alternativer, saa synes det klart, forfærdelig klart, at man maa gjøre et af to, enten rive Hjertet ud af sig eller gjøre Vold paa Tænkningen, ialfald forsøge.
Nogle river altsaa Hjertet ud af sig, prøver at kue og tilintetgjøre den religiøse Drift til personligt Samfund med Gud.
Jeg taler ikke nærmest om dem, som vil væk fra Gud, som har sluppet Fiendskabet mod Gud løs i sig; thi det er en Sandhed, som beror paa dyb anthropologisk Kundskab, at «Kjødets Sans er Fiendskab mod Gud.»
Jeg taler ikke om dem, for hvem Modsigelsen mellem Tro og Videnskab er et Paaskud; thi jeg taler ikke idag om Vantroen.
Gid jeg alligevel maatte ramme nogle af dem, for hvem Modsigelsen simpelthen er et velkomment Paaskud til at rive sig løs fra
