Gud! Jeg ved nok, man pynter paa det, idet man siger: «Hvad du Prest kalder religiøs Drift, tilfredsstiller jeg alligevel i mit Samfund med det Uendelige.» Ja, men hvad Slags Samfund med det Uendelige?
Upersonligt.
Men det staar fast, man kan ikke tilfredsstille sin Uendelighedssans paa upersonlig Maade — ved Vidensksb. Det gaar aldeles ikke for sig. Det, som dit Hjerte, og som ethvert Menneskehjerte kræver, det er personlig Tilfredsstillelse af den religiøse Drift, personligt Samfund med Gud.
Jeg taler om dem, som kjender med Gru, at det er sine Hjerterødder, de skjærer over. Men de bringer Ofret alligevel, fordi de synes, de maa. De ligger under det forfærdelige Enten — Eller. Her kunde man tale om Videnskabens Martyrer.
En nu levende Kristen fortæller, at han engang traf igjen en Kamerat fra gamle Dage, der var bleven, hvaa man med et uheldigt Navn kalder Fritænker. De talte sammen, og Kameraten mente, at hans inderste
