38. V. Han ville ogsaa forlade os vor skyld;
som vi ogsaa forlade vore skyldnere, at vort hjerte
kan have en rolig og god samvittighed for ham og
aldrig frygte eller forskrækkes for nogen synd.
39. VI. Han ville ikke lede os ind i fristelse, men hjælpe os ved sin aand at tvinge vort kjød, at foragte verden med dens væsen og overvinde djævelen med alle hans rænker.
40. VII. Og tilsidst ville han ogsaa fri os fra alt ondt baade for legeme og sjæl, for tid og evighed.
Og de som med alvor begjære alt dette, sige af hjertet amen og uden al tvil tro, at det er ja og er bønhørt i himlen, som Kristus tilsiger os, Mrk. 11, 24: Hvad I bede om, tror, at I skal faa det, saa skal det ske, amen.
41. For det andet formaner jeg eder i Kristus, at I med sand tro give agt paa Kristi testamente og allermest fæste i eders hjerter de ord, hvori Kristus giver os sit legeme og blod til synds-forladelse. At I tænke paa og takke for den grund løse kjærlighed, som er vist imod os, at han ved sit blod har frit os fra Guds vrede, synd, død og helvede, og at I udvortes tage til eder til forsikring derom og pant derpaa brødet og vinen, det er hans legeme og blod. Altsaa vil vi i hans navn og efter hans befaling saaledes indrette og bruge hans testamente efter hans egne ord“.
42. Men enten man vil holde saadan parafrase og formaning paa prædikestolen straks efter prædikenen, eller for alteret, det overlader jeg frit til enhver efter eget tykke. Det ser ud, som om de gamle hidtil har gjort det paa prædikestolen; derfor er det endnu forblevet saa, at man paa prædikestolen holder fælles bøn eller foresiger fader vor, men formaningen er bleven til et offentligt
