Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/28

Denne siden er korrekturlest

til større sikkerhed meget bedre, at du selv beder og arbeider for dem; for det er bedre begrundet, det er vist.

19. I disse punkter har jeg ingen tvil; de er fyldestgjørende grundede i skriften. Derfor skal I heller ikke have nogen tvil, lad kuns de skolastiske doktorer være skolastikere; de er allesammen med sine meninger ikke tilstrækkelige til at fastslaa en lærdom.

20. Om nu end nogle, for hvis kasse saadan sandhed er meget skadelig, vel vil skjelde mig ud for kjætter, saa agter jeg dog ikke stort paa sligt (skraal), eftersom det ikke er andre, der gjør det, end nogle taagede hjerner, som aldrig har lugtet paa bibelen, aldrig har læst de kristelige lærere og aldrig har forstaat sine egne lærere, men er meget nær ved at gaa i skudder-mudder i sine hullede og sønderrevne meninger. For havde de forstaat dem, saa vilde de have vidst, at de ikke skulde laste nogen uhørt og uovervunden. Dog, Gud give baade dem og os det rette sindelag, amen.

————————

Under den fortsatte strid om afiaden skrev Luther den 15de februar 1518 til kurfyrstens skriftefader Spalatin, der bl. a. havde forelagt ham et spørsmaal om afladens kraft, og hvad den kan udrette bl. m. følgende:

Denne sag er endnu tvilsom, og min strid derom regnes endnu blandt bespottelserne; dog vil jeg sige to ting. Det ene er sagt i hemmelighed til eder og vore venner, indtil sagen blir kundgjort: Det synes mig, at den nuværende aflad ikke er andet end at bedrage sjælene, og at den ikke er noget tes for andre end dem, som vil være dovne og sove paa Kristi vei. Endda vor Karlstad har ikke den mening; men jeg ved for vist, at han dog ikke agter den meget. For at faa dette bedrag væk,