i sin tid og var selv en høvding. Men den høie nød tvinger mig gaas (som ordsproget lyder) til at snadre med svanerne (som synge saa yndigt).
13. Derfor og for at jeg tildels kan forsone ogsaa mine modstandere og opfylde manges ønske og forlangende, lader jeg, h. f., mine tanker komme for lyset, at man kan faa se forklaringen af mine sætninger om afladen. Men jeg lader dem komme for lyset, h. f., for at jeg under beskyttelse og skjærm af e. h.s navn og under skyggerne af eders vinger kan være des sikrere. Af denne forklaring kan nemlig alle, som vil, forstaa, hvor rent og enfoldigt jeg har søgt at ære den geistlige myndighed og øvrighed ligesaa vel som nøglemagtens kraft og værdighed, og tillige hvor ondskabsfuldt og falskt mine modstandere paa mange slags vis søge at skade mit gode navn.
14. For hvis jeg var slig, som de skamskjende mig og bære mig ud for at være, og hvis jeg ikke havde fremført min sag paa ordentlig maade, nemlig til at disputere over, som enhver doktor har ret og føie til, da kunde umulig den høiedle herre Fredrik, hertug og kurfyrste af Saksen, som fremfor andre har en særdeles kjærlighed til kristelig og apostolisk sandhed, have taalt et saa skadeligt og giftigt menneske, som de sige og skrive, at jeg er, ved sit universitet i Vittenberg. Da vilde ogsaa de udmærkede høilærde doktorer og magistre ved vort universitet, som med al alvor og nid værge om religionen, utvilsomt have udstødt mig af sit samfund.
15. Men det er ikke nogen pen fremgangsmaade, naar disse avindsmænd ikke alene vil paa føre mig synd og skam, men ogsaa kurfyrsten og universitetet.
16. Derfor, helligste fader, falder jeg for e. h.s fødder og overgiver mig til eder med alt, hvad
