Forhandlingerne mellem Luther og Cajetan førte ikke til noget. Bedre udfald syntes det en tid at skulle faa, da en anden pavelig udsending Karl von Miltiz med mildhed søgte at paavirke Luther. Men saa kom der udfordring fra Eck (direkte til Karlstad, indirekte til Luther) til en disputation i Leipzig, og dermed blev Miltiz’s stræv tilintetgjort. Luther udtaler sig nærmere herom i det her meddelte brev til paven. Eck, som før var meget bittert stemt mod Luther, blev det ikke mindre efter disputationen, og han gav sig ikke, før han fik udvirket en pavelig banbulle mod Luther;, den udstedtes i juni 1520. Da dette blev kjendt i Tyskland, men før bullen var offentliggjort dersteds, skrev Luther sit skrift til den tyske adel, hvori han opfordrer til dannelse af en fri tysk kirke osv. Da bullen i september maaned blev kungjort, svarede Luther med sin bog om det babyloniske, fangenskab, i hvilken han blotstiller de pavelige vildfareiser. Miltiz opgav imidlertid endda ikke freds-underhandlingerne, og eiter hans tilskyndelse sendte Luther et nyt fredeligt skrift om et kristenmenneskes frihed, hvilket meddeles nedenfor, med følgende brev til paven. Skjønt dette brev blev skrevet i oktober maaned, blev det dog efter Miltiz’s ønske dateret den 6te september, det er, før bullens kungjørelse. Som det vil sees, nevnes heller ikke bullen i brevet.
Til den i Gud allerhelligste fader Leo X, pave i Rom, al salighed i Jesus Kristus vor herre, amen.
1. Allerhelligste fader i Gud, den strid og uenighed, som jeg i denne tid nu paa tredje aaret er kommen i med nogle forvirrede mennesker, tvinger mig somme tider til at se hen til dig og tænke paa dig. Ja da du holdes for at være den eneste hovedsag i denne strid, saa kan jeg ikke undlade uafladelig at tænke paa dig. For skjønt jeg af nogle af dine ukristelige smigrere, som uden al grund
