Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/59

Denne siden er korrekturlest

munkene gjør, heller ikke om det opholder sig i kirkerne og paa hellige steder, heller ikke om det omgaaes med hellige ting, heller ikke om det forretter legemlig bøn, faste, pilegrimsvandringer og alle gode gjerninger, som gjerne kan ske ved og i legemet til evig tid. Det maa være noget ganske andet, som skal bringe og give sjælen gudsfrygt og frihed. Ti alle de ting, gjerninger og virksomheder, som her er nævnt, kan ogsaa tilhøre og øves af et ugudeligt menneske, en skinhellig og hykler. Heller ikke danner den slags ting andet end bare hyklere. Omvendt skader det heller ikke sjælen noget, om legemet bærer verdslige klæder, opholder sig paa verdslige steder, æder og drikker, lader være at gjøre pilegrimsvandringer og bede og ikke befatter sig med nogen af de gjerninger, som de nævnte hyklere drive paa.

5. Sjælen har intet andet, hverken i himlen eller paa jorden, hvori den lever, er gudfrygtig, fri og kristelig end det hellige evangelium, Guds ord, prædiket af Kristus, som han selv siger, Johs. 11, 25: Jeg er livet og opstandelsen; den, som tror paa mig, lever til evig tid; ligesaa 14, 6: Jeg er veien, sandheden og livet; ligesaa Matt. 4, 4: Mennesket lever ikke alene af brød, men af hvert ord, som gaar ud af Guds mund. Saaledes maa vi da være visse paa, at sjælen kan undvære alle ting uden Guds ord, og at den uden Guds ord ikke er hjulpen med nogen anden ting. Men naar den har ordet, trænger den heller ikke mere til noget andet; men i ordet har den nok, mad, glæde, fred, lys, kunst, retfærdighed, sandhed, visdom, frihed og alt godt i overflod. Saaledes læse vi i salmerne, særlig 119, 43, at profeten ikke raaber efter andet end efter Guds ord. Og i skriften regnes det for den aller høieste plage og for vidnesbyrd om Guds aller høieste vrede, naar