maa vi ogsaa ligge under for mange andre ting, som vi se, at det er tilfælde med Kristus og hans hellige. For dette er et aandeligt herredømme, som har magt under legemlig undertrykkelse, det vil sige, jeg kan bedre mig i alle ting, som vedkommer sjælen, saa at ogsaa døden og lidelserne maa tjene mig og fremme min salighed. Det er en meget høi og herlig værdighed og et ret og almægtigt herredømme, et aandeligt kongedømme, der ingen ting er saa god, saa slem, den maa jo tjene mig til gode, om jeg tror, og jeg trænger den dog ikke, men min tro er mig nok. Se, for en herlig frihed og magt de kristne har!
16. Desuden er vi prester, det er noget endda meget større end at være konge, fordi prestedømmet gjør os værdige til at træde frem for Gud og bede for andre. Ti at staa for Guds aasyn og bede tilkommer ingen uden presterne. Saaledes har Kristus udvirket for os, at vi aandelig kan staa frem og bede for hverandre, ligesom en prest træder legemlig frem og beder for folket. Men den, som ikke tror paa Kristus, ham tjener ingen ting til gode; han er alle tings træl, maa forarges ved alle ting. Desuden er hans bøn ikke behagelig for Gud, kommer heller ikke frem for Guds aasyn.
Hvem kan nu udtænke et kristen-menneskes ære og høihed? Ved sit kongedømme har han magt over alle ting, ved sit prestedømme har det magt over Gud, for Gud gjør, hvad det beder om og vil, som der staar skrevet i salmerne (145, 19): Gud gjør deres vilje, som frygte ham, og hører deres bøn, til hvilken ære de kun kan komme ved troen og ikke ved nogen gjerning. Deraf se vi klart, hvorledes et kristen-menneske er frit for alle ting og over alle ting, saaledes at det ingen gode gjerninger trænger for at bli gudfrygtigt og saligt; men
