maa Guds gode gaver flyde fra den ene til den andre og bli fælles eie, saa at enhver skal tage sig af sin næste paa samme maade, som om det var ham selv. Fra Kristus flyder de ind i os, han har i sit liv antaget sig os, som om han havde været, hvad vi er. Fra os skal de flyde ind i dem, som trænger dem, og det saa helt, at jeg ogsaa maa sætte min tro og retfærdighed frem for Gud til bedste for min næste, for at dække hans synder, tage dem paa mig og ikke stelle mig anderledes, end som om de var mine egne, netop som Kristus har gjort for os alle.
Se det er kjærlighedens natur, hvor den er sand. Men der er den sand, hvor troen er sand. Derfor nævner den hellige apostel som egent for kjærligheden, 1 Kor. 13, 5, at den ikke søger sit eget, men hvad der er næstens.
30. Af alt dette følger den slutning, at et kristen-menneske ikke lever for sig selv, men i Kristus og for sin næste: i Kristus ved troen, i næsten ved kjærligheden; ved troen farer det op over sig selv og ind i Gud, fra Gud farer det igjen ned under sig selv ved kjærligheden, og det blir dog altid i Gud og i den guddommelige kjærlighed, som Kristus siger, Joh. 1, 52: I skal faa se himlen aaben og englene stige op og stige ned over menneskens søn.
Se det er den rette, aandelige kristelige frihed, som gjør hjertet frit for alle synder, love og bud, og som overgaar al anden frihed, som himlen er over jorden. Gud give os, at vi ret kan forstaa og beholde denne frihed. Amen.
