Ved en keiserlig skrivelse af 6te marts 1521 blev Luther indstevnet for rigstinget i Vorms, til forhør og afgjørelse af hans sag. Hvad der foregik i Vorms er almindelig kjendt: baade kirkehistorien og verdenshistorien beretter derom. Her meddeles nogle breve fra Luther, skrevne umiddelbart før og efter de betydningsfulde dage, da Luther talte sine djerve og indtrængende sandheds-ord til keiseren og de høie herrer. Medens Luther var paa reisen til Vorms, var der udkommen en keiserlig forordning om, at hans bøger var fordømte, hvorfor de skulde udleveres og brændes. Som følge deraf søgte man at afholde Luther fra at fortsætte sin reise. Hvad svar han havde til disse forestillinger, fremgaar af følgende brev, som han skrev fra Frankfurt den 14de april til Vorms
Held og lykke! Vi er endelig komne hertil, min kjære Spalatin, om end satan har søgt at hindre mig ved mere end en sygdom. Ti hele veien fra Eisenak og hid har jeg altid været svag, og jeg er det endnu, og det i en grad, som jeg slet ikke har kjendt til før.
Men jeg ser ogsaa, at man har ladet (keiser) Karls mandat og befaling udkomme i trykken for at skremme mig. Men Kristus lever! og vi vil komme til Vorms til trods for alle helvedes porte og luftens fyrster (Ef. 2, 2)! Jeg sender nogle eksemplarer af keiserens brev. Flere breve har jeg ikke villet skrive, før jeg selv kan være tilstede og se, hvad der er at gjøre, for at vi ikke skal give satan leilighed til at krye sig; vi har tvertimod i sinde at skremme og foragte ham. Se altsaa til at skaffe mig herberge. Lev vel!
Martin Luther.
