Luther blev, som vi ved, paa rigstinget i Vorms lyst fredløs — efter at de 21 dage, som var satte i hans fribrev, var forløbne. Den 28de april havde han naat til Fridberg, hvorfra han skrev et brev til keiseren og et af samme indhold til „det hellige romerske riges kurfyrster, fyrster og stender“. Her meddeles det væsentlige af det første
1. Efter at eders keiserlige majestet havde ladet mig stevne til Vorms med offentlig sikkert fribrev for at høre, hvad jeg havde at sige om de bøger, som er udkomne i mit navn, og jeg i al ydmyghed lydigt traadte frem der for e. maj. og det hele rige, saa vilde e. maj. fornemlig have besked, om jeg erkjendte nævnte bøger for mine? og om jeg vilde tilbagekalde dem eller holde fast ved dem?
2. Jeg erkjendte dem for mine, og erklærede i al ærbødighed ydmygt, at min mening var, at eftersom mine bøger var begrundede med klare og offentlige vidnesbyrd af den hellige skrift, saa sømmede det sig ikke for mig at fornegte Guds ord og saaledes tilbagekalde mine bøger, og derfor bad jeg ydmygt, at eders k. maj. paa ingen maade vilde tillade, at jeg blev nødet til saadan tilbagekaldelse, men derimod bestemme, at mine bøger blev gjennemseede af e. maj. selv eller andre, og at saa de vildfarelser, som nogle foregive skulde være i dem, blev straffede og revsede med guddommelige, evangeliske og profetiske skrifter, og jeg tilbød mig med et kristeligt sind i underdanighed, at hvis jeg blev overbevist om nogen vildfarelse, saa vilde jeg tilbagekalde al saadan og være den første til at kaste mine bøger paa varmen.
3. Men frem for alt begjærede man af mig, at jeg vilde svare enfoldig, tydelig og udtrykkelig, om jeg vilde tilbagekalde eller ikke? Dertil svarede jeg saa igjen ydmygeligst: Fordi min samvittighed
