Man havde ikke ventet mit komme i Vorms,
og hvorledes mit fribrev er holdt, derom ved I alle
god besked af det forbud, som mødte mig. Jeg
mente, at hans keis. maj. vilde have sammenkaldt
en eller et halvt hundre doktorer og redelig overvundet
munken; men her er ikke gjort noget andet
og mere end dette: „Er bøgerne dine?“ „Ja“.
„Vil du tilbagekalde dem eller ikke?“ „Nei“. „Saa
gaa din vei“. Aa vi blinde tyskere, hvor
barnagtigt vi stelle os og lade romerne spotte og narre
os saa ynkelig.
Hels min gudmoder, eders kjære husfru, og sig, at hun maa leve vel saa længe. Jøderne maa en gang udsynge sin jubel: paaskedagen vil ogsaa komme for os, og da vil vi synge halleluja. En liden stund maa der ties og lides: Om en liden stund skal I ikke se mig, men saa om en liden stund skal Ise mig, siger Kristus (Joh. IG, 16). Jeg haaber, det skal gaa saa nu ogsaa. Dog Guds vilje, den aller bedste, ske heri som i himlen og paa jorden, amen (Mt. 6, 29).
Hels mester Kristian fra mig og hans frue; sig ogsaa raadmanden saa mange tak for skydsen. Har I ikke nok med lisentiat Feldkirk, saa kan I anmode hr. Amsdorf om at prædike, han gjør det gjerne. Far vel, og hermed alle Gud befalede; han bevare eders alles forstand og tro i Kristus for de romerske ulve og drager med deres heng, amen.
Dr. Martin Luther.
Paa den fortsatte reise blev, som vi ved, Luther bortført til Vartburg, hvor han opholdt sig i ti maaneder 1521—1522, og hvor han bl. m. arbeidede paa bibel-oversættelsen.
