og benaadet mig med saa stor frihed, at jeg, skjønt han har gjort mig til alle menneskers tjener, dog ikke er lagt under nogen anden end ham alene. For han er, som de kalde det, alene uden nogen mellemmand, min biskop, abbed, prior, herre, fader, mester; foruden ham ved jeg ikke af nogen anden. Og jeg haaber, at han har taget eders søn fra eder af den grund, at han nu ved mig kan begynde at hjælpe mange andre af sine sønner. Det bør I ikke alene gjerne finde eder i, men I bør glæde eder høilig og storlig derover. Og at I heller ikke vil gjøre noget andet, det venter jeg fuldt og fast af eder.
22. Men om paven dræber og fordømmer mig og kaster mig endda længer ind i helvede, saa vil han dog ikke igjen kunne vække mig op af døde og saa dræbe mig paany. Men om jeg er sat i ban og fordømt, skal det være mit hjertens ønske, at han aldrig mere løser mig igjen. Ti jeg haaber, at den store dag skal være nær, da fordømmelsens og styggedommens rige skal knuses og gaa til grunde.
23. Og Gud give, at vi var værdige til i forveien at bli brændte eller myrdede af paven, for at vort blod kunde raabe og fremskynde hans dom, at der snart kunde bli en ende med ham. Men hvis vi ikke er værdige til at vidne med vort blod, saa lad os bare anraabe og bede ham om den naade, at vi med liv og med ord kunde bekjende og vidne, at Jesus Kristus alene er herre, vor Gud, høilovet i evighed, amen.
Og i det samme navn være I velsignet, kjære fader, og min moder, eders Margreta, og vor hele slegt være hilset i herren Kristus.
Fra ørkenen, den 21de november 1521.
