Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/117

NÆRMERE BERØRING MED KONGEFAMILIEN Saa har jeg skrevet videre under l9 April: „Af samme paa- lidelige og velunderrettede Kilde hørte jeg ogSaa, at Rektor Sneen i Mai l880 havde bedt Amtmand Blaekstad undervise ham i det absolute Veto og Var blevet overbevist af denne. Medens jakob Sverdrup ikke bøiede sig for Argumentationen, gik Steen med paa denne og sagde endog, at Adressen af 1824, som han hentede ind fra Bibliotheket, var et uomstødeligt Bevis. Men 9 Juni var ogsaa ødelæggende for ham.“ Endelig fik jeg paa samme Tid gjennem Friele den første Meddelelse om Ind- holdet af den Trontale, som Kongen tænkte at holde ved Stor- thingets 0pløsning. Jeg har derom skrevet: „Kongen har gjennem Hofmarschal Frølich ladet Friele sige, at han i Trontalen ved Storthingets Slutning vil sige sin Mening om Vetoet. Dette er en Hemmelighed, over hvilken Friele ruger meget ængStelig. Men dog sagde Birkeland mig idag, at det forlød fra Stockholm, at Kongen vilde komme hertil for at holde en Straffepræken for Storthinget. Sligt burde aldrig rygtes.“ Desværre, saadant var mere at ønske end at haabe. Der var altfor mange aabenmundede Personer, som, naar de havde faaet sig betroet en Hemmelighed, helst en Statshemmelighed, maatte vise, hvilke betroede Mænd de var ved at lade falde forblom- mede Ytringer, der ialfald viste, at de ikke havde forstaaet For- skjellen mellem Diskretion og Taushed. Der var Friele Man- den, og det var en Fornøielse at høre, hvorledes han kunde indskjærpe Betydningen af et saadant Grundprincip. Selv Re- gjeringens Medlemmer kunde af ham faa indprentet, hvilke Sladderhanker de kunde være uden selv at forstaa det. Sagen var nemlig, at der i Tidernes Løb var kommet mange Hem- meligheder ud, selv om Statsraadet havde været aldrig saa taust og vogtet sig for at lade noget direkte sive ud. Længere ud paa Vaaren l882 foretog jeg, ligesom i l88l, en Reise til Kjøbenhavn, hvor jeg væsentlig arbeidede i Uden- rigsministeriets Arkiv. Til dette havde I–løiesteretsassessor A. F. Krieger nu skaffet mig Adgang gjennem sin Ven Geheimeetats- raad P. Vedel. Ved disse to Mænds velvillige Mellemkomst fik 1l9