Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/118

NÆRMERE BERØRING MED KONGEFAMILIEN jeg tillige Adgang til at benytte Christian Frederiks efterladte Papirer, og jeg blev paa denne Maade den første Historiker, der fik Lov til at gjennemgaa dem. Min gamle Ven og Velynder, C. F. Wegener fandt nok, at saadant i Grunden var en Pro- fanation, men gav sig dog tilSidst, og saaledes fik jeg atter to af de lærerige 0phold, jeg ofte har havt ved de danske Arkiver. Jeg fik nu Anledning til at gjennemgaa hele det rige Stof, som jeg i Forbindelse med en Del, der var hentet fra svenske og preuSsiske Arkiver, udgav og bearbeidede for den historiske Forening i Aarene indtil l886, under Titelen: „Bidrag til Norges Historie i I8I4. Afhandlinger og Aktstykker. Bind I–ll“. Samtidig arbeidede jeg flittig i KrigSministeriets Arkiv, der be- styredes af en egen Arkivar, l(aptein Feilberg. Denne, som var en Svoger af Digteren SChandorph, havde mange Fortællinger om, hvad han kaldte det literære Venstres Ædegilder, og om de Nordmænd, som deltog i disse. Jeg var l7 Mai med iden Fest, som den norske Forening i Dagens Anledning afholdt: „Jeg talte med Carl Ploag. Han sagde i Samtalens Løb, da jeg bemærkede, at ogsaa Frederik VI havde forsøgt sig i den høiere lntrige, at den danske Politik aldrig havde været ærlig, og at det var Danmarks Ulykke. jeg ved nok det, sagde han med en vemodig Stemme.“ Jeg blev Maaneden ud i Kjøben- havn og kom 3 Juni tilbage til ChriStiania. Der var i den sidste Tid vedtaget en StorthingsbeSlutning, som vedkom mig. Regjeringen havde fremsat en Proposition om Udgivelsen af det store Værk over Norges Land og Folk. Der var skeet en Henvendelse til Chefen for det statistiske Bureau om at overtage dette. Da hans Ven, Sekretær Mohn var død fra dette Arbeide uden endnu at kunne faa lagt Haand derpaa, ansaa Direktør A. N. Kiær det for en 0pgave, som særlig maatte paaligge ham, at optage Værket. Men han stillede som Betingelse for sin Deltagelse, at man ogsaa skulde henvende sig til mig, hvem han ansaa for uundværlig. For mig var dette ikke kjærkommet, og samtidig som jeg maatte være belavet paa, at Arbeidet vilde tage mig megen Tid, forstod jeg ogsaa, at l20