Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/138

- NA5RMERE BERØRING MED KONGEFAMILIEN om, at han ikke havde faaet sine Reiser i Sommer til Folke- møderne betalt af Novemberforeningen, hvad han imidlertid vitterlig havde faaet. Fædrelandet havde dengang sat Aubert i en Klasse for sig selv, udenfor de øvrige omreisende Talere, Vogt o. fl., skjønt han stod aldeles under samme Vilkaar som de. Dette var dog ikke det værste, Friele havde at indvende mod Aubert; men han vilde ikke sige mere. Den lndsender, som for et Par Dage siden i Morgenbladets Spalter talte Bukolikernes Sag, var Thomas I–Ieflye. Dagen havde bagefter beSkyldt Friele for at have lavet Artikelen selv, og da Friele i den Anledning havde gaaet ned til Heftye paa hans l(ontor, erklærede denne pr. Telefon i Frieles Paahør til Dagens Redaktør, Magelsert, den forhenværende Chef i Aften- posten, at han var Indsenderen. MagelSen undskyldte sig med, at det var en WitZ, men lovede at rette sine Ytringer. Dette var dog ikke skeet igaar.“ Efter Aarets Storthingsvalg var det givet, at Sverdrup og hans Parti havde 0vertaget og kunde dirigere Fremtiden. Som om ikke dette var nok, taltes der udover l-Iøsten, i de sidste Dage af November om, at Sverdrup yderligere havde udtalt, at Christianiavalget Skulde kasSeres, uden at jeg kan afgjøre noget om, hvormeget Sandhed der laa heri. Men i alle Fald, det kunde meget vel antages at passe til Tendensen. Alt holdtes rede for at kunne anklage Statsraadets Medlemmer for Rigsret, og der opnaa en fældende Dom. Dette gav den paafølgende Vinter dens særegne Tone af en dyster Ubestemthed med alt, hvad dertil videre hørte. Egentlig Glæde var der vistnok ikke paa nogen Kant. Spillet var fremdeles risikabelt og kunde føre til allehaande Udgange. Der var nok de, selv inden Ankla- gernes Rækker, som havde sine Betænkeligheder, og som gjerne havde Seet, at der raktes dem en Haand, som kunde hjælpe dem ud af denne overmaade vanskelige Situation. l40