Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/149

“ RIGSRETTENS FORBEREDELSE Hertil har jeg yderligere føiet nogle Oplysninger: „Jeg bestyrkes i denne Tro ved en Samtale, jeg igaar havde i Akersgaden med Peter Bjørnson, der var meget fortørnet over BætZmarms Udkastelse af l)agbladet, der var foregaaet nogle Timer i Forveien, og hvorom Aflenposten for igaar leve- rer en længere Notits, der er bygget paa Bætzmanns egne Med- delelser til Amarzdus Sehibsted. Bjørnson lagde Ansvaret for det Skete, der efter hans Mening vanskeliggjorde Moderation og Forsoning, paa [H. E.] Berner. Men i Betragtning af Dag- bladets Pengemangel troede han, at den nye Ordning ikke vilde vare længe, og at Bætzmann snart vilde vende tilbage som Suveræn over Bladet. Bjørnson sagde videre, at siden Majo- riteten organiserede sig som privat Storthing, havde Sverdrup tabt alt 0vertag. For sine Forslag opnaaede han kun 9–l0, høist 20 Stemmer. Hvem der var den mægtigste i Laget, vidste Bjørnson ikke; men han antog, at det nærmest maatte være Qvam, uagtet han var enig med mig i, at denne ikke var noget udmærket i nogen Henseende. „Han er nu imidlertid udelukkende Politiker,“ sagde Bjørnson, og det giver ham et Overtag over de Andre.“ Frederik BætZmarm var paa den Tid gammel og prøvet i norsk Journalistik. Men i flere Aar havde han levet i Frank- rige, dog uden dermed at opgive sine Forbindelser med Pres- sen herhjemme. Nu var han kommet tilbage og var blevet ansat i Dagbladet, vistnok med Tanken paa, at Omstændig- hederne kunde fremtvinge Dannelsen af et Centrumsparti. Dette har antagelig givet Anledning til, at han temmelig plud- selig blev drevet bort fra nævnte Blad. Men han agtede ikke derfor at lade sig stænge ude fra enhver Forbindelse i Pressen, og erhvervede foreløbig Lufthuller i Aflenposten og i Intelligens- sedlerne. Det vilde være ønskeligt, om vi nu fra hans kyn- dige Pen kunde faa en Skildring af, hvad han har at sige om den Situation, hvori han den Gang saa sig kastet ind, og om hvis hele Karakter han bedst vil kunne dømme. Netop nu, i Slutningen af Februar var det ogsaa, som om der kom yder- ligere Liv i de sædvanlige Rygter. l5l