Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/162

RIGSRETTENS FORBEREDELSE øiensynlig var oplivet, og raabte paa Stang og Bang, hvem han tog ind i sin røde Salon. Idet de gik derind, sagde Kongen nogle 0rd, hvilke jeg opfattede som: „Der bliver vist ikke noget deraf,“ eller lignende. Saa gik jeg ud i Byen med Prins 0scar og kom atter op i Kongens Værelser lidt før 23f4, da -der paa Grund af Kongens Afreise skulde spises Middag 23f4 Time før den sædvanlige Tid (5IZz). Der sad vi samlet en hel Del med Prins 0scar. Kongen havde ikke seet eller hørt mere til Cappelen og hans Deputation, hvorimod Jakob Sverdrup da var hos ham. Denne Samtale trak længe ud. Stjernstedt sagde: „Vackra visor äro sällan långa, och da denna tycks vara mycket lång, år den säkert ej af de vackra.“ Da Kongen kom ind og gik tilbords, viste det sig ogsaa, at Samtalen havde været resul- tatløs, uden at Kongen dog paa nogen anden Maade antydede dette end ved et Par Ord til Kammerherre BjömsUema. Efter Middagen kjørte Kongen og Prinsen til Statsminister Selmer. Forinden tog Kongen mig ind i den røde Salon og sagde, at Jakob Sverdrup ikke havde gjort noget Tilbud, der kunde modtages, men tillige havde erkjendt, at Kongen havde vist sig meget imødekommende og venlig mod ham. Kongen troede ikke, at CappeIens Bestræbelser vilde lede til noget, og syntes ikke om, at en Mand af Høire havde givet sig af med at rage Kastanjerne af liden for Venstre. Kongen beklagede selv for Bang og Stang, at der var saa liden Disciplin mellem Høire. De to Herrer var ogsaa misfornøiet med Cappelens 0ptræden. Da derpaa Kongen og Prinsen havde kjørt til Selmer, ansaaes alt for at være over, og SU’emstedt, Oberstløitnant Daa og jeg trak os tilbage til Billardværelset og drøftede Dagens Begivenheder.“ Men snart skulde Cappelen paa ny dukke op, og det endnu, inden Kongen og Prinsen havde vendt tilbage til Slottet. Herom har jeg nedskrevet: „I Adjutantværelset dikterede derefter Cappelen for l)ae og Kammerherre SChlytter en Del Bemærkninger for Kongen: at han kom lige fra Sverdrup og Steen, der havde forhandlet med de øvrige Præsidenter, og at disse fandt den af Kongen for l64