Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/217

DE FØRSTE FOLKEMØDER tørt, men gjorde maaske af den Grund saa meget større Virk- ning, baade paa den afstraffede Synder selv og paa den Kreds af Tilhørere, der omgav ham. Byfoged Voss, der ogsaa angreb Jacobsen, var vittig og ironisk; jeg tror, han gjorde Virkning. t Arvesen var overmaade spag; han var mest tilbøielig til at gaa af Veien, men kom nok derved mere ud af Veien, end han havde godt af. Jeg ved, at flere af hans ældre Tilhørere havde udtalt sig meget misbilligende om hans Adfærd. Saavidt jeg ved, gjaldt nok denne Misbilligelse ogsaa den Maade, hvor- paa han gik unda for min Gjendrivelse af hans Fremstilling af Mødet i Aas i November. Han kom først med Hentydninger til dette, uden at ane, hvad jeg havde at opvarte ham med bagefter; men saa trak jeg mine Erklæringer frem og læste dem op. Dette gav nok Hr. Arvesens Anseelse et haardt l(næk, og han kom ikke rigtig til Aande senere paa Dagen. Han overlod for det meste Jacobsen at bære Dagens Byrder, og holdt sin egen Person mere ude af den varmeste Strid. Deri gjorde han meget fornuftig, og han blev ogsaa mere lempe- lig behandlet, end han egentlig havde fortjent. Tilsidst aflededes Opmærksomheden fra ham derigjennem, at man holdt saa meget paa med Jacobsen. Arvesen kunde dog gjerne taget lidt af de Prygl, som vankede i Striden.“ Jacobsen maatte ogsaa tage en allersidste Tørn, da N. Vegt blev oprørt over hans Adfærd og paatalte denne i meget stærke 0rd, paa hvilke der ikke blev svaret. Vedkommende mente kanske, at der ogsaa nu kunde ligge noget gjemt under en Talerstol, hvad for øvrigt ikke denne Gang passede. Saa var Mødet til Ende, ogJacobsen havde ikke faaet Anledning til at udføre sin Plan om at hugge Sæhli sønder og sammen. Ud- faldet var blevet akkurat omvendt, og Sæhli havde vist et sandt MeSterskab. Næste Morgen forsvandt Jacobsen tidlig, med det allerførste Tog. Med det andet reiste vi, Folketalerne af Høire. Da vi reiste hjem, spurgte Anker meget morsomt: „Jeg var vel passelig grov mod Jacobsen?“ „Ja,“ svarede jeg, „De var passelig grov, netop tilpas, som den Karl skulde have 2l9