Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/312

I–IØIREPARTIETS GJENREISNING vilde blive fulgt over det hele Land, „fordi disse Ord er talt ud af Fædrelandets Krav, af Stillingens Alvor, af Folkets Tanke, Ønske og Villie, og derfor er det, de har øvet Herredømme fra Lindesnes til Nordkap“. Herfra appellerede han til, „hvad I–3rfar“ingen vil bringe i Aarenes Løb“. Samtidig sagde han, at naar det netop var ytret, at hans Ord lød paa Magt, Magt, Magt, Villie, Villie, Villie, da var dette Sandhed: „Ja, det gjorde det, og jeg regner mig det til FortjeneSte.“ Det er Ord, som er baaret af en stolt Selvtillid; og dog er nu Gjøviktelegrammet neppe i Manges Tanker. Men det har i vore indre Forhold spillet en betydelig Rolle, som de anførte Ord nærmere kan vise, og de har engang været praktiSeret i stor Udstrækning. Historien kan ikke overse dem, og det maa betvivles, at den vil se dem i samme Lys som det, hvori de stod for sin Ophavs- mand. Neppe engang han har vovet at tænke Tanken helt til Ende og gjennemføre den i dens yderste Konsekvenser. Men at saadant kunde komme frem, er betegnende for Stillingen, som den var. Gjøviktelegrammet giver en Antydning om det stærke PresS, der søgtes lagt paa alle, som havde vovet at stille sig i BreSchen paa den daværende Regjerings Side, i Rækken-ne af det endnu knapt organiserede Høireparti. Flere- end jeg vil af personlig Erfaring have dette i Erindring. Hvor meget end Tiden kan dæmpe de bitre Minder, saa vilde det være urigtigt at sætte den Aand, som talte gjennem dette engang saa omsnakkede Telegram, ud af Betragtning Det angav, hvorledes den Taktik var beSkaffet, som ledede til Begivenhederne i l884. Maaske var der ved denne Taktik noget, som særlig passede sig for Nordmænd og laa dybt inde i vor Folkekarakter. Rigsarkivar Birkeland trak en historisk Parallel, som kunde passe. Han mindede om den Forfølgelse, som 60 Aar tidligere var sat i Gang mod Chr. M. Falsen der blev angreben som den, der havde svigtet Sit Fædreland, og hvem Ingen vovede at tage i Forsvar. Der var virkelig her Ligheder, som slog til. Ogsaa vi beskyldteS for at ville svigte Norges Sag, og for at staa med vore Sympathier udenfor Rigsgrænsen. Men Intet 314