Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/50

NYE TIDER, NYE MÆND prinsen havde begyndt med saa meget Held, blev senere fort- sat af Prinse FriederiCh Carl Om Hensigten med dennes gjentagne Reiser hørte jeg i Mai l882 en dansk Version af Krigshistorikeren C. 7’h. Sørensen i Kjøbenhavn, hvorefter nævnte Prins havde villet undersøge, om der paa den norske Kyst kunde findes et Sted, som i Tilfælde var brugbart som Foreningspunkt for de tyske Flaadeafdelinger fra Kiel og Wil- helmshafen. Prinsen var imidlertid blevet afvist herfra, og havde ogsaa selv indseet, at det var bedst at besætte et Punkt paa den jyske Halvø. Ogsaa om dette Punkt maa jeg nøies med at sige: relata refero. Dette var samme Aar, som jeg paa Dampskibet mellem Trondhjem og Aalesund reiste sammen med Keiser Wilhelm I.’s Svoger, Storhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar, og der lik tale meget med denne interes- sante Fyrste, som med sin Slægt levede helt i de gamle Goethe- traditioner. Han Sagde, at vi her paa den skandinaviske Halvø gav Indtrykket af at ligge fuldt saa meget udenfor Europa som Spanien, og han mente, at vi aldeles ikke maatte være sikre paa at undgaa Krig. Men jeg maa vende tilbage til Stangs Ministerium, som i l873 skulde være styrket i sin Position. Dette varede dog ikke længe. Da Kong 0scar atter i l874 kom til Christiania, var der Forhold tilstede af lignende Beskaffenhed Jeg skrev 8 Marts om dem, efterat Kongefamilien var reist tilbage til Stockholm: * „Den politiske Situation er, uagtet Storthinget allerede i over en Maaned har været samlet, for Øieblikket meget rolig, og denne Ro synes endog at være af en saadan Beskaffenhed, at man tør nære det Haab, at den vil blive varig. Oppositio- nen har hidtil ikke udrettet noget ved sine ministerknusende Adresser, undtagen forsaavidt den har fæstnet Baandet mellem Kongen og Stang (der, efter hvad jeg har gode Grunde til at tro, for et Aars Tid siden ikke var af den stærkeste Art) og skaffet den sidste frem til at blive Statsminister og Exeellence. Imidlertid var dog Forholdet mellem Oppositionens Ledere og 52