De Kampe, som det norske Folk har gjennemlevet i de sidste Aartier, byder paa en Række af Begivenheder, som vil bevare megen Interesse for Enhver, som søger at danne sig en Mening om de historiske Fænomener og om den Masse af enkeltstaaende Fakta, hvorpaa disse bygger. Det kan være nok at pege paa en Retning som den, der blev sat i Gang af Søren Jaabæk, med Underlag af den økonomiske Sparetanke, som ganske ukorrekt er kaldt efter den første Del af den sammensatte Benævnelse paa det store Sørlandsamt Lister og Mandal. Den første Leders omfattende, men aldrig fordøiede moderne Læsning var her det, som satte Farve paa Saucen og i mange Dele viste Bevægelsen mod nye Maal. Den bragte noget helt nyt ind i vor Historie, uanseet alt det Slægtskab, som lader sig paavise med tidligere Udslag af samme Tankegang, og som for den, der har vundet Fortrolighed med Sørlandets Folk og med dets Aand, maa virke meget tiltrækkende. Fremtidens Historikere maa fordybe sig i to saadanne Skikkelser som de, vi har havt i Søren Jaabæk og i Lars Oftedal, med al deres Lighed og al deres Forskjellighed. Men at kunne vurdere dem og helt at tilegne sig den rette Forstaaelse af dem til alle Sider, det vil kun være faa givet. Og saa alle de andre Personligheder, som giver Tiden dens skiftende Farver! Hvad bliver der ikke at studere og at arbeide for de kommende Historikere? de, som skal medtage alle Momenter og behandle dem alle efter det samme strenge, skjønt ved Siden deraf humane Maal?
For den, der staar nær Grænsen af Støvets Alder, vil det blive umuligt at kunne tage paa sig en saadan Opgave. Men vi kan ligefuldt forberede dens Løsning ved at levere Stof, og det er det, jeg her har foresat mig. Jeg kan ikke tvivle paa, at der om de mærkelige Aartier, til hvis Historie jeg her vil levere et Bidrag, med enkelte Træk, seet fra én Side, i Aarenes Løb vil fremkomme endog en Masse af memoiremæssigt Stof, Jeg kan heller ikke negte for, at jeg selv til forskjellige Tider har opfordret Mænd, som i disse Tider har spillet en
