Side:Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler.djvu/13

Denne siden er korrekturlest
11
christiania vidensk.-selsk. forhandl. 1879. No. 9.

retning om 1ste og 3die Skabelsesdag, dels paa, hvad Sibyllen E siger betræffende Verdens Skabelse:

— — — — — — — — — — — denn er baute die Erde Ueber dem Tartarus auf, auch verlieh das liebliche Licht er — — — — — — — — — — — — — — — — — — — Schmückte die Erde auch aus mit Pflanzen (Or. S. I, 9 fg.[1]).

Sol, Maane og Stjerner vide endnu ikke deres Maal og Sted, men saa holde Guderne Raad, ordne Himmellegemernes Gang:

Nat og Ne
Navn de Gave,
Morgen de nævnet
og Middagstid
Undorn og Aften
for aarvis at reg (V. 6).

Hermed sammenligne man, hvad Moses siger:

„Og Gud sagde: der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og Natten, og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar. Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og til at regjere om Dagen og om Natten“ o. s. v. (Gen. 1, 14 fg).

Ifølge Genesis (4, 21 fg.) er det Kains Efterkommere, der gjøre de første Opfindelser paa Industriens og Kunstens Omraade; Jubal „var Fader til alle dem, som legede paa Harpe og Orgel“. Thubalkain „gjorde kunstigen allehaande skarpt Kobber- og Jerntøi“. Vøluspaa tillægger Aserne saadanne Opfindeser: de

„Esser gjorde, Guld smeded,
Tenger virked og Værktøi danned;
Tavl de leged i Tunet glade“ (V. 7—8).

Efter Vøluspaa er der nu en fuldkommen Uskyldighedstilstand, Ondt findes ikke: Guderne lege Tavl med Guldbrikker, men savne ingen (V. 8); men saa kommer tre Thursemøer fra Jotunheimen (ibid.), og nu er det aabenbarlig Vøluspaas Mening, at der sker en

  1. Friedliebs Oversættelse.