eningen, hvis den kan ske paa ærefulde og Nasjonens Frihed sikrende Villaar. Hvis ikke, saa Krig! — Bryn: Med Skjændsel maatte vi nævnes i Aarbøgerne, om vi blindt hen kastede os i Sveriges Arme, om vi sluttede nogen Forening uden selv at handle som et frit Folk“. Schmidt: „Valget (af Karl den 13de til Norges Konge) sker fra min Side kun under den udtrykkelig Betingelse, at vor Grundlov og vor Nasjonalitet holdes i Hævd“. M. Møller: En Konge skal vælges. Ikke Erkjendelse af Kielertraktatens Gyldighed, endnu mindre Frygt eller Nødvendighed, byder os i dette Valg at fæste vor Opmærksomhed paa Naborigets Konge. — Den norske Stats besvorne, gjældende, og i sine Grundprinsiper uforanderlige Konstitusjon maa kun forandres derhen, at den ... i sig selv indeholder ... Garanti for Norges Verdighed som Stat. ... Det er ikke Norge, der har nærmet sig Sverige for at erholde en Forening. Norge er altsaa den af begge Stater, der har Ret til at bestemme de Betingelser, under hvilke det finder en Forening ... ønskværdig“. — A. V. W. S. Koren: Jeg tror, den Grundsætning maa antages som ufravigelig ... at vi aldeles intet forpligter os til at have fælles med Sverige uden Konge og Suksessjonsorden og fælles Forsvar mod andre Magter. — Landsdommer Nansen: Saafremt ingen Forening skulde være tænkelig mellem Rigerne, uden at Norges Selvstændighed forsvinder eller krænkes, erklærer jeg højtidelig, at før alle disse Fingre, hvormed jeg i Herrens Tempel svor den højtidelige Ed, visne, førend jeg underskriver saadanne Villaar“.
— I den Tone taler Mendene af 1814. I den Tone taler de midt i den værste Nød, under de mest fortvilede Omstændigheder. Norge havde dengang ikke 1 Million Indbyggere. Dets Pengesager var i Uorden,
Fra de fleste Kanter af Landet modtog Stortinget Meddelelser om Indsamling af frivillige Gaver og Dannelse af frivillige Korps — for Tilfælde at Krigen atter skulde optages.
