aldrig til Møde med Folket, — det er ogsaa bare Skin (Munterhed).
Men levede han her, vilde han umulig i Længden undgaa at lære de dybe Strømninger og de af dem baarne Mænd at kjende. Og da blev der sandelig et andet Forhold. Men sidder da ikke Statsraaderne midt i Strømningen? Dem puffer den vel dygtig paa? (Latter.) Kongen tager jo Statsraaderne ud af Klikken, uden Tanke om at tage dem af Flertallet; det gaar endnu en Stund an paa den Maade at faa Folk til at staa statsraad for sig (Bifald og Munterhed).
Thi hvorledes er det med vort Embedsvæsen? De fleste af vore Embedsmænd er Sønnesønner af Embedsmænd fra Absolutismens Tid. Vi har givet dem Latinskoler, næten fri Skoler, for at de kunde sætte sine Børn ind der og saaledes sørge for at vedligeholde Absolutismens Arv hos de norske Embedsmænd. Folket har man givet nogle smaa Vinterskoler, hvor de kan komme hveranden Dag. Man har lagt Udgifternes Tyngde der, hvor det gjælder at konservere Absolutismens Arv.
Nu begynder ogsaa den at tage af, — alting slides, ser I! (Munterhed), og der har været slig Strømgang, at de skarpe Kanter ikke har kunnet bevares. Jeg kan fortælle, at der er Mænd i den nu-
