Gausdal, var hele Bygden fuld af et Rygte om, at der var kommet hemmelig Ordre til, at Soldaterne skulde indkaldes; thi nu kom Kongen med Svenskerne! (Latter). Jeg har soknet efter dette Rygte. Det gik fra Bygd til Bygd, og det blev troet af den almene Mand. Jeg saa, at der ved et Møde, som en Ven af mig nede i Mandal stod i Spidsen for, blev sagt rent ud, at hvis noget saadant som Flagforslaget gik igjennem, fik vi Krig med Sverige. I Stavanger, har jeg hørt, havde man indbildt Sjøfolkene det samme. Jeg hørte siden — jeg er nemlig lydhør af mig —, at det samme blev sagt Folk i Fredrikshald, og jeg tviler ikke om, at det er sagt i hver By. Nu iaar gaar der et andet Rygte. En af Landtmannapartiets Førere skulde have skrevet til Sverdrup og fortalt ham, at Kongen havde henvendt sig til Landtmannapartiet for at faa vide, om han i Tilfælde af, at han blev nødt til at marschere mod Norge, kunde faa Landtmannapartiets Understøttelse. Det siger sig selv, at jeg ikke tror paa dette Rygte. Jeg bare fortæller, at det er bleven troet hele Landet over, fra Lindesnæs til Nordkap.
Jeg tror, at nu begynder vi at tale oprigtig med hverandre om denne Sag, og jeg tænker, at Svensken er
