ges. Under ham havde vi mere Tillid end under hans Søn.
Jeg talte før om, hvilke Forslag hans Søn kom med, og hvad de sigtede til; sligt avler ikke Tillid. Vi vidste ogsaa alle, at han ikke holdt af os. Hans Elskværdighed og Flothed passede ikke for os. Vi var lidt tørre og mistænkelige; vor Historie havde lagt det i os; vi var hverken elskværdige eller flotte. Vi hørte mange Ytringer af Kongen om os, som vi slet ikke skulde have hørt.
Saa kom efter Unionsforslagets Dage den, som nu er vor Konge. Om ham vil jeg naturligvis alene sige: han er vor Konge. (Munterhed). Der var en Mand paa den svenske Rigsdag nylig, som sagde, at Sammensmeltningstanken var en naturlig Tanke, og at der var mange i Norge, som delte den. Det er sagt, at den Mand er en personlig Omgangsven af Kongen. Er det fejlagtigt, bør det rettes. (Stærkt Bifald.)
Hvad der er vist er i alle Fald, at der sidder Sammenslutningsmænd i Kongens norske Raad. Da det er sagt offentlig, at Sammenslutningsmænd er det samme som Fædrelandsforrædere, vil jeg højtidelig protestere derimod. De Mænd er ligesaa hæderlige og stærkt patriotiske som nogen af os. Men de har den oprigtige Tro,
