er. Vi har i fire hundrede Aar været under et andet Folk, og endnu er det samme Tilfældet, at Kongen bor i et andet Land, at den højeste Afgjørelse er der, — og saa siger man uvilkaarligt om den Politik, vi fører: Nej, nej, hvad siger Kongen om det?
Nordmændene er endnu ikke rigtig Herrer her, og derfor skjønner I, hvorfor vi holder paa det rene Flag; vi vil bruge det til Selvopdragelse. (Bifald.) Til Selvopdragelse! Vort Folk maa faa rene, hele Tegn for sin rene, hele Selvstændighed.
Det staar ikke likere med os. Der er megen daarlig Arv. At et Folk engang har gledet og sluppet Taget, det hævner sig. Vi kommer til at bære paa den Arv i hundrede Aar; den har frembragt Sygdom i vor Sjæl. Der er Smitte lige ind i Storthinget; jeg ser rædde Mænd der med. Men de er fra Bygder, som gjennem Aarhundreder ikke har været sikre paa at finde Retfærdighed; de maatte vænne sig til at gaa med sagte Slag; de maatte bruge Kneb, Skriveren var ikke at lide paa, Fogden hellerikke og Amtmanden allermindst! (Munterhed). De har lært at være forsigtige, og der er noget hæderligt i dette. Det er min inderligste Overbevisning, at denne Fædrelands-
