Konge, at han i et saadant Tilfælde vilde vige for Svenskerne og erklære Krig mod os, — hvad tænker de saa om Manden?
Jeg har besluttet idag at tale helt ud, og jeg vil sige, at bare jeg ser ind i den Mands Ansigt, siger jeg: Gud bevare eder, — tror I virkelig, at han er istand til sligt? (Bifald).
Men dersom de siger, hvad de siger, uden at tænke noget derved, da er det næsten værre. Thi hvad er det for Slags Forhold til Kongen slet ikke at tænke paa ham, naar man nævner Krig med Sverige? Og det er de samme Folk, der er flottest med dette, som raaber mest Hurra for ham, — aa, som de raaber! (Munterhed).
Skal vi nu ikke undersøge, om der for Øjeblikket virkelig er nogen Krig at vente fra Sverige? (Latter). Vi har fundet, at det ikke er uden Grund, at vi sidder inde med saadan Frygt, og Svenskene skal erkjende dette og derfor undskylde. Vi kan ikke for, hvad der er Arv i os.
Hvorledes staar det da i Sverige? Netop nu er Landtmannapartiet, Bøndernes store Parti, hvortil mægtige Godsejere og andre har sluttet sig, kommet op Side om Side med Bureaukratiet og Grossererne. Det er kommet til Regjeringen. Det kan skifte endnu,
