og ikke komme med, at de er Fædrelandsforrædere. Dersom noget saadant skulde hænde som det, at der blev Krig med Sverige, — jeg er rolig for, at hver eneste af Højre mødte frem mod Svenskerne, og det i første Række. Jeg kjender dem, jeg har nu været med her i 25 Aar, og jeg har levet meget i begge Lejre. Jeg ved, hvad de er for respektable Mænd, om de end synes os underlige i Politiken. Dette skal I huske paa: det er af Fædrelandsbekymring, de fører sin Politik, og det skal man have Respekt for. Jeg mener, at vi skal være stærke i det, vi vil, men forsonlige midt under Kampen. Vi skal ikke bruge alle disse stygge Ord og dette voldsomme Sprog. Jeg vil tildels fritage Venstre for dette; Ophidselsen kommer kra Højres ledende Blad — jeg kan gjerne sige, fra en eneste Mand; men Højre er selv nu paa Vej til at blive kjed af disse stærke Ord og vil have et andet Sprog de ogsaa. (Bifald).
Man har sagt om den Politik, vi fører, at den maa lede til Adskillelse fra Sverige; thi den fører lige lukt ind i Republiken. Ja, fører den lige ind i Republiken, saa maatte det være, fordi Republiken var saa naturlig, at naar det gik frem, saa gik det did. Vi kunde ikke for det; den stod tvertover Vejen. Jeg vil sige: at et Folk lever virkelig
