loyale vi er mod Foreningen. Thi disse Vanskeligheder har vi prøvet; men vi har forvandlet dem til Betingelser, saaledes som et dygtigt Folk plejer at gjøre.
Jeg gaar ikke helt tilbage, hvor Forholdet til Sverige kun blev seet paa helt tilbunds af Statsmænd og kloge Hoveder: jeg begynder, hvor Folket kom med, — vel ikke Folket som den politiske Magt det er blevet fra 9de Juni 1880, siden da er det en dobbelt, ja tredobbelt saa stor politisk Magt som før, — men Folket i noget magrere Forstand. Jeg begynder paa Statholderstridens Tid. Det, som er foran, drager jeg paa sit Sted ind.
Jeg skal fortælle ganske kort, hvordan den Strid kom op. Karl den 15de var bleven Regent. Med ham kom en ny Strømning. Han var Storskandinav. Der blev nedsat en Militærkommissjon med det Formaal at sammenarbejde vore Armeer. Der blev ogsaa nedsat en Kommissjon, som skulde forberede en Toldforening mellem de to Riger.
Bergens Repræsentanter havde været med, dels i Kommissjonen, alle i Storthinget, og nu rejstes i Bergen en Kamp mod disse Repræsentanter. I Bergens Presse var der nylig kommet en ny ung Redaktør. Alle fire Repræsentanter blev væltede, og der gik en patriotisk Aand fra denne Kamp ud over det hele
