Aandeligt her, i Erindringens Spor,
samles Disciplernes spredede Skare;
vidt over Vang, til vort festlige Chor,
Gjenlydstoner fra Fjeldene svare.
I Hallen, der staaer helliget og fredet,
et halvt Aarhundred er tilbagelagt,
og rigt og vidt den har sin Fylde bredet.
Thi som Lys, der i hver Farve spiller,
og som Væld, der nærer tusind Kilder,
er for Slægterne dens milde Magt.
Vi signe Eder, i vort Jubelmøde,
I, som brød Fjeld for Hallen, og holdt Stand,
hvor Grunden lagdes i et vidtstrakt Øde.
Ja, med Fryd I løfted tunge Byrder,
og fra Høiderne, som Folkets Hyrder,
har I hilset et forjettet Land.
Norges Land er for Lyset vundet,
i dets Krands Laurens Løv er bundet,
og fra Hallen vaier Friheds Flag.
Visdoms Hal, Folkets Værn og Smykke,
signet stande du fra Dag til Dag,
fast i Grund, med Klarhed under Tag,
fattet ind i vore Dales Lykke!
