Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Den havde Purpurkjole og Florvinger paa,
Og svaiede for Vinden paa et tyndt, gulnet Straa.
Og længer hen paa Marken der laa en hæslig Myr;
Der fandtes intet Fæste for Træer eller Dyr.
Men i det løse Teppe over dette falske Kjær
Der voxed mange giftige, purpurrøde Bær.
Og hist ved Bækkens Udspring der duftede en Lund;
Der var det godt at hvile i den klare Aftenstund.
Men midt i denne duftende, blomstrende Natur
Stod paa den lyse Grønning et snedigt Fangebur.
Og husk, i Buret sad der en Lokkefugl paa Vagt,
Med honningsøde Triller og skinnende Dragt.
Der kom en Irisk flyvende ved dette søde Spil,
Og hoppede i Buret, og da faldt Døren til.
Nu er det længe siden; det Hele er forbi, —
Nu har Du ingen Kjereste, — og nu er Fuglen fri.
