Side:Welhaven - Digt.djvu/162

Denne siden er ikke korrekturlest


Dagen er skjøn, og dens Straale forjetter
deilige Syner i Braadsøens Dands;
se, hvor Smaragden med brede Facetter
klarer dens Bryst, medens Skummet sig fletter
over dens Bryn til en tindrende Krands!

O, lad det storme! Det letter og kvæger.
Tag mine Drømme, Du brusende Hav!
Djervt med din Bølge sig Sagnet bevæger;
her vil jeg tømme til Mindet et Bæger,
kaste Pokalen paa Vikingers Grav.

Hil Dig, Normannens Turnerplads og Leie,
vældige Nordhav med Hvirvler og Gny!
Vil Du paa skummende, stormsnare Veie,
bringe ham atter hans Odel og Eie:
hærdende Kampe og straalende Ry!