Side:Welhaven - Digt.djvu/18

Denne siden er korrekturlest
12
En Erindring.

Jeg satte mig i Krogen,
og nynnede et Kvad,
og læste saa i Bogen
og var saa hjerteglad.

Da randt mig i Sinde
min Barndoms Vee og Lyst,
og mangt et halvslukt Minde
steg fra sin Taagekyst:

Min Fader sad i Haven
og saae min Barnefryd.
Da bar man En til Graven
med Sang og Klokkelyd.