Denne siden er korrekturlest
Vi love at være tilstede,
naar her dine Taarer trille
ved Mindet om al den Glæde,
du eied, da du var lille.
Du vandrer engang ved Stranden
mens Maagerne flagre og dukke;
da glide vi frem paa Sanden,
og lytte til dine Sukke.
I Havet ligger der mange
Kvaler i evig Slummer;
der lærte vi Vuggesange
for alle Slags Vee og Kummer.
Vi vil dine Sukke tage
og blande dem med vor Stemme,
da skal du ved Havets Klage
lære din Sorg at glemme.
Liden Fisker med Lokker gule,
lad nu vore Fiske være;
det koger i Dybets Hule,
og Stormene ere nære!
