Denne siden er ikke korrekturlest
De lykkelige Skygger kunne vandre
i lummer Halvdag ved de tause Floder,
og kjede sig elysisk med hverandre,
og nyde om igjen de nydte Goder.
Om Sisyphos’ uendelige Kvaler
ved de et Sagn, som deres Ro forhøier,
mens Lundens matte Viften dem husvaler,
og Rankens Løv sig over Lethe bøier.
En Flok af Skygger hvile i det Grønne,
og andre skride døsigt over Scenen,
og høre fjerntfra Æoliden stønne
hver Gang han atter gaar tilfjelds med Stenen.
