Denne siden er godkjent
Elven er aldrig saa kjæk og strid,
den kan dog sin Art forandre.
Hvor Dalen aabner sig lav og sid,
maa den lemfældigt vandre,
standse sin Larm og give sig Tid.
Den gaaer tilside, den skyder Bugt
med sagteglidende Vover;
den tornede Green med den fattige Frugt
strækker sig derudover.
Dalen er stille og indelukt.
Og sjelden kan det styrtende Væld
sin tindrende Glands bevare;
i Dalen luder det golde Fjeld,
derunder skal Elven fare,
hvor Dagen ligner en stadig Kveld.
