Side:Welhaven - Nyere digte.djvu/20

Denne siden er godkjent
12


Du hører Suus af den viltre Elv,
som Orekrattet dølger,
hvor Huldrens Kvæg under Løvets Hvælv
søger et Ly, og vogter sig selv,
og drikker af klare Bølger.

Der hvisker et Sagn for din tryllede Sands
igjennem dit Sovekammer.
Den dybe Skygge, den gyldne Glands
vexler i sagte, zittrende Dands
paa hundrede ranke Stammer.

Og see, bag den tætteste Granerad
sidder den fagre Huldre;
hun blotter sin Barm i Straalernes Bad,
og kjøler med Vift af et Skræppeblad
de deilige nøgne Skuldre.

Hun eier Lunden og har den kjær,
og derfor er den fredet.
Og Øxen tør aldrig klinge der,
og Ingen tør komme det Gjemsel nær,
hvor Aarfuglens Seng er redet.