Denne siden er godkjent
vi standsede vor Klage
og vented’ Høstens Fest;
den stod tilbage
som vor Forhaabnings Rest.
Nu kan vi sige
vort lyse Haab Farvel;
nu snart i Nattens Rige
indkogles Norges Fjeld.
I stride Taarer badet,
kun halvt i Flor,
faldt Georginebladet
i denne Høst til Jord.
Vort Haab har ladet
sit Liv i dette Spor.
Ja, Norden kjender
dog dybest Haabets Art:
hvor vidt det Vingen spender,
naar Fjeldet synes klart,
og paa hvor arme Kviste
dets Bolig er,
naar alle Blade miste
det karske Farveskjær.
Ak, det vil friste
som Fuglen Livet der!
