Denne siden er korrekturlest
Og Bonden holder mod Stranden hen,
og stirrer paa Uren saa stivt han kan;
da gaaer der et hvinende Kast fra den,
da hvirvler Søen som Støv og Sand.
Da er han i Vinden, da krænger hans Baad,
han bjerger Seilet med megen Nød;
hans lappede Kofte er drivende vaad,
hans Davrepose er lagt i Blød.
Da siger han alle de Bønner, han veed,
og synger paany en gudelig Sang;
men Huldren raaber fra Fjeldet ned:
„Jeg driller Dig dog hver eneste Gang!“
