Denne siden er korrekturlest
Sommerfugle, vevre, fagre,
o, hvor saligt kan I flagre
gjennem Vaarens søde Duft!
Man har sagt, at I er’ Blommer,
som fra Himlens rene Sommer
strøes i vor tunge Luft.
Hvor I flagre, hvor I dvæle,
samle sig de ømme Sjele,
nærme sig med bøiet Ryg.
Snart de komme ganske stille,
snart de løbe frem som Vilde —
Eders Flugt er aldrig tryg.
Hvor I allerfriest svinge
med den overgivne Vinge,
hænger tit et Net parat.
Ak, man veed, hvortil det fører.
Vogter Jer for Amateurer;
Dette er en lumsk Etat!
