Skiptvet herred 1814–1914/16

A. Skipperud

Skiptvet herred 1814–1914

Eck-Jansen & Nilsen, 1916 (s. 58-59).

Telefon.

Det i 1891 oprettede „Øvre Smaalenenes telefonselskap“, som har koncession paa telefondriften i de øvre og indre Smaa­lensbygder, naadde 1903 ogsaa Skiptvet med sine fangarme. Dette aar aapnedes der nemlig paa gaarden Langli Heli telefon­central med 8 abonnenter — 4 fra Skiptvet og 4 fra Heli — og paa gaarden Skjelle, Skiptvet telefoncentral, med 13 abonnenter. For et par aar siden blev centralen paa Langli flyttet til Nordre Melkeberg i Heli og nu ivaar til søndre Melkeberg. 1909 flyt­tedes Skiptvet central til kommunelokalet „Solheim“.

1910 oprettedes bicentral paa Skipperud med 10 abonnenter og 1912 bicentral paa Vines med 11 abonnenter.

Den 1ste juli 1914 hadde:

Heli centralstation	19 abonnenter fra Skiptvet,
Skiptvet tralstation—	34 abonnenter—
Skipperud bicentral	12 abonnenter— og
Vines erud bicentral—	14 abonnenter—

Fredriksstad tømmerdirektion har derhos sin egen telefonlinje fra Nes lense, med forbindelse til Sarpsborg rikstelefon, og dr. Gløersen sin egen forbindelse med Moss over Svindal bicentral.

Kontingenten for telefonabonnenterne var indtil staten overtok linjen fra Spydeberg til Kristiania 35 kr. pr. aar, men blev da nedsat til 20 kr. Fra 1ste april 1914 er den forhøiet til 25 kr. — begrundet med stadig stigende utgifter. Denne kontingent maa man dog si er rimelig naar man tar i betragtning, at man er fri for samtaleavgift paa Spydeberg, Askim, Eidsberg, Trøgstad, Ene­bak, Hobøl, Kraakstad, Ski, Aas og Vestby.

Efter foranstaaende maa man si, at herredet har et noksaa godt utviklet telefonnet med forbindelser rundt om i hele distriktet. At dette har sin store betydning for en bygd som Skiptvet med sin isolerte beliggenhet med lange avstande til jernbanestation og by sier sig selv.

Man maa dog meget beklage at herredets centraler fra sel­skapets side kun er betænkt med gammeldagse centralbord som er blit utrangert ved andre stationer. Det er flere, som meget gjerne vilde indlægge telefon, men som kvier sig for at gjøre dette saalænge man maa trækkes med de gamle centralbord, hvorigjen­nem man ofte bedre kan høre andre samtaler end den abonnent man har forbindelse med. Dette forhold haaper man dog vil bli rettet paa, naar selskapets økonomi efter kontingentens forhøielse mulig vil bli bedre.