Skiptvet herred 1814–1914/3
I den ældste historiske tid hørte alle østenfjeldske fylker under Eidsivatings lagdømme. Men under Olav den hellige blev fylkerne i Viken lagt under det nyoprettede Borgartings lagdømme med tingsted i Borg eller Sarpsborg. Efter sysselsinddelingens indførelse under kong Sverre hørte Skiptvet under Borgarsyssel, som hadde navn efter tingstedet. Ved enevoldsmagtens indførelse i 1660 blev „Fredrikstad og Smaalenenes amt“ oprettet. Efterhaanden blev amtet for korthets skyld kaldt „Smaalenenes amt“, d. v. s. et amt samlet av „smaa len“.
Amtet var delt i 3 fogderier. Fra først av hørte Skiptvet under Rakkestad fogderi, som omfattet herrederne Rakkestad, Rødenes, Skiptvet og Spydeberg. Men senere blev det slaat sammen med Heggen og Frølands fogderi, som omfattet Trøgstad, Askim og Eidsberg herreder, og embedet blev nu kaldt: „Rakkestad, Heggen og Frøland fogderi“. Efter 1880 sløifet man de to sidste navn og skrev nu bare Rakkestad fogderi. Oprindelig var fogderne kun betjenter hos lensherrerne, men blev nu statens øvrighet, skatteopkrævere for stat og amt og politiembedsmænd i sit distrikt.
Ifølge loven av 21de juli 1894 blev Rakkestad fogderi nedlagt i 1912 og oppebørselforretningerne gik over til amtskassereren og politiforretningerne til Sarpsborg politimester.
Før 1847 hørte Skiptvet under Rakkestad sorenskriveri. Men ved en omordning av jurisdiktionen i 1847 blev det tidligere Heggen og Frøland sorenskriveri nedlagt, og isteden blev et nyt, Trøgstad, sorenskriveri oprettet. Dette kom til at bestaa av tinglagene Trøgstad, Askim, Spydeberg og Skiptvet.
I 1905 blev Trøgstad sorenskriveri nedlagt, og da blev Skiptvet og Spydeberg lagt under Moss sorenskriveri, mens de to andre tinglag blev lagt under Rakkestad sorenskriveri. Denne forandring vakte adskillig misnøie blandt befolkningen i Skiptvet, da man nu maatte reise den lange og ofte noksaa besærlige vei til Moss, hver gang man hadde noget at utrette paa sorenskriverkontoret.
I tidligere tider har herredet været inddelt i fjerdinger. Men i 1860 blev det inddelt i følgende 5 skolekredser: Langli, Haugen, Karlsrud, Vidnes og Lund. Kredsinddelingen er den samme fremdeles.
I kirkelig henseende utgjør Skiptvet et prestegjeld med kun ett sogn.
Før 1837 var det embedsmændene, som styrte i Norges bygder og byer. Bønder og borgere betalte sin skat, men det var embedsmændene, som bestemte, hvad pengene skulde benyttes til. Ved formandskapslovene av 1837 fik kommunerne fuldt selvstyre, og statens embesmænd (amtmanden) fik nu bare at se efter, at der blev styrt som lovene foreskrev.
Skiptvet herredstyre bestaar av et repræsentantskap paa 16 medlemmer. Formandskapet bestaar av 4 medlemmer.
Fattigstyret, som administrerer herredets fattigvæsen, bestaar
av 9 herredsvalgte medlemmer, 1 medlem fra hver av herredets
9 fattigroder. Desuten er sognepræsten selvskrevet medlem av
fattigstyret.
Skolestyret, som ifølge skoleloven av 1889 administrerer herredets
skoler og deres anliggender, bestod indtil 1894 av 7 herredsvalgte
medlemmer. I 1894 blev dette antal forøket til 10, nemlig
2 medlemmer fra hver skolekreds. Desuten møter som selvskrevne
medlemmer herredets ordfører, sognepresten og en repræsentant
for herredets lærerstand, ialt 13 medlemmer.
Forlikskommissionen. I den første tid hadde man en fælles
forlikskommission for hele sorenskriveriet. Men siden 1843 har
Skiptvet hat egen forlikskommission bestaaende av 2 forlikskommissærer,
som vælges av og blandt herredets stemmeberettigede for 3 aar
ad gangen. Møter avholdes som regel første torsdag i hver maaned.
Ligningsvæsenet. Herredet er inddelt i 9 ligningskredser, som
falder sammen med de 9 fattigroder i bygden, og ligningsnævnden bestaar derfor av 9 medlemmer. Desuten er der en fast ansat sekretær,
som utfører nævndens kontormæssige arbeide. Ligningsraad er
derimot ikke oprettet. Overligningsnævnden bestaar av kun 5 medlemmer,
ett fra hver skolekreds.
Sundhetsvæsenet. I 1814 hørte Skiptvet under Smaalenenes
landfysikat. Men fra 1836 hørte herredet under Rakkestad distriktslægeembede,
og da dette blev delt i 1862, kom Skiptvet under
Eidsberg lægedistrikt, hvortil herredet fremdeles hører. Naar den
nye lægeordning kommer istand, vil Skiptvet antagelig faa sin egen
distriktslæge. Herredet har i flere aar hat egen kommunelæge.
Herredet har helseraad og sundhetsvedtægter, approbert ved kgl.
resolution av 23de august 1912.
Skiptvet herred utgjør et tinglag og danner eget lensmandsdistrikt.
Herredet har ogsaa egen sparebank, oprettet i 1904, og
egen brandkasse for løsøre, oprettet i 1912.
Foruten alle disse offentlige og kommunale institutioner, som
er nævnt ovenfor, findes der i herredet en række foreninger, som
arbeider for et eller andet nyttig formaal, dels for bygden og dels
for samfundet, og som derfor bør nævnes ved denne anledning.
Først i rækken maa nævnes Skiptvet landmandslag, som særlig skal støtte og ivareta landmandens interesser i bygden. Under landmanslaget arbeider flere underavdelinger, saaledes Skiptvet indkjøpslag og Skiptvet kreditlag.
Herunder maa ogsaa nævnes bygdens 4 kvægavlsforeninger og Skiptvet torvstrølag.
Endvidere skal nævnes Skiptvet ungdomslag, som særlig tar sig av ungdommen i bygden, og Skiptvet skytterlag, som arbeider for skyttersakens fremme. Loge „Skiptvet“ og Vidnes avholdsforening staar særlig i spidsen for avholdsarbeidet i bygden.
Skiptvet sykepleie- og tuberkuloseforening maa ogsaa nævnes. Den har skaffet bygden egen sykepleierske, som den delvis lønner, og har desuten faat istand et tuberkulosefond til hjælp for tæringssyke, som skal underkaste sig sanatorieophold.
Av politiske foreninger kan nævnes Skiptvet venstreforening, som har arbeidet siden 80-aarene.