Skiptvet herred 1814–1914/32
- Ifølge tællingen 1907: Eier Andreas Børresen. Indmark ialt
360 maal, hvorav 120 maal aker og 240 maal kunstig eng.
220 maal havnegang.
Utsæd: 4,5 hl. rug, 26,6 hl. havre og 13 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 4 hester, 15 storfæ og 2 faar.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
293 maal aker og dyrket eng, 40 maal naturlig eng.
Ingen utslaatter eller fjeldslaatter, ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd; 11⁄4 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 21⁄4 td. byg, 1⁄2 td. erter, 9 tdr. havre, 6 tdr. poteter.
Eiendommen er letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 11, derav 1 leilænding, 1 husmand, 2 tjenere og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Hvete 1⁄8, rug 1⁄2, byg 1, havre 12, erter 1⁄2 og poteter 4.
Husdyr: 3 hester, 9 kjør, 8 faar og 1 svin.
Gaarden eiedes i slutten av det 18de aarhundrede av krigskommissær Peder Holter. Senere var Peder Helgesen og kammerherre Rosenkranz eier av den. Sidstnævnte skjøtet 1802 gaarden til kjøbmand Christian Berg i Moss for 5500 rdl. og denne igjen samme aar til krigsraad Hans Siewers for kjøpesum 8500 rdl. I 1752 var justitieraad Juel git tilladelse til paa denne gaard at opføre en 4 saug, saaledes at han var berettiget til at skjære i det hele 20 000 stik. bord. — Krigsraad Siewers har i 1823 utstykket gaarden i flere bruk, saaledes: Nordre Vines, Bingen, Vabraaten, Høyem, Helgerud, Kastet, Svartedal og Suserud til sine leilændinger og husmænd, og er samtlige disse nu veldrevne bruk. 1829 blev den igjenværende del overdradd handelshuset Ths. Johs. Heftye & Søn. Med denne overdragelse fulgte fossefald, sagbruk, fuldmægtigbolig, pladsen Sletner m. m. for en kjøpesum av 850 sped.
Hovedbøllet eies nu av Sigurd Wold, som overtok eiendommen efter sin far J. A. Wold.
Fossefaldet der efter brukets brand kom i A. O. Krosbys besiddelse, eies nu av brukseier Aug. Fr. Wold, som paa stedet har opført et større tidsmæssig mølle- og sagbruk med høvleri.
Ældre skriveformer: Vidhanes 1400 — Vidanes 1410 — Vienes 1600 — Vines 1640 — Winess 1667 — Widenæs 1723. Uttales: Vines.
Gaarden eiedes 1772—1794 av Christen Didrichsen efter hvis død den 1796 av hans børn solgtes til Ole Christensen med en halvpart og næste aar 2⁄8 parter til lensmand Ole Olsen. Lensmand Olsen er 1798 blit eneeier av hele gaarden, som han 1803 overdrog til Gisle Nilsen for 4499 rdl. Omtrent 2⁄3 parter blev 1807 overdrat til sekretaire Johan Henrik Steenmark for 10 000 rdl. Resten av eiendommen blev samme aar overdrat Mads Desen for 1600 rdl. 1824—1828 har sekretær Steenmark fradelt flere parceller, saaledes: Gamlebruk, Storengstykket, Snedkerhytten, Kjensbæk, Nybru, Ulvetangen, Ilestykket og Knutebraaten, hvilken sidste 1825 er solgt til borgermester A. P. Otterstrøm, Kristiania. 1831 er sekretær Steenmarks gjenværende eiendom og de fraskilte parceller solgt ved auktion, hvorav hovedbøllet og Kjølnejordet blev kjøpt av Gudmund Larsen og Børre Jakobsen Gapestad for 1118 sped. og østre og vestre Saugdalsjordet til handelshuset Ths. Johs. Heftye & Søn, Kristiania, for 537 sped. Den sidste eiendom blev 1838 overdrat enkemadame Eleonore Heftye von Pless, mens Heftye & Søn fremdeles blev eier av Widenæs bruk (privilligert saugbruk). En søk av forannævnte sekretær Steenmark, Johan Florentin Steenmark, er paa en eller anden maate kommet i besiddelse av parcellen Knutebraaten, idet han i 1855 har pantsat denne eiendom til Hypotekbanken, uten at overdragelsen nærmere kan paavises i panteregistret. — Størsteparten av eiendommen eies nu av Hilmar T. Widenæs med 3 bruksnumre og en anden større anpart av Johan Glenne. Denne gaards andel av Widenæs bruk eies av Aug. Fr. Wold.
Vinesgaardene har en meget vakker beliggenhet paa plateauet paa vestre side av Vinesaaen og er særdeles veldrevne gaarde. Ingen av bygdens gaarde er i tidens løp blit saa opstykket som disse gaarde eller brødføder saa mange mennesker. Paa Nordre og Søndre Vines er der nu over 60 særskilt skyldsatte bruk og der bor her ca. 210 mennesker.
Navnet har tidligere været skrevet: i Bærghi 1400 — a Berghe 1440 — Berg 1600 — Berrig 1667.
Gaarden har været samlet som en eiendom indtil omkring midten av forrige aarhundrede, fra hvilken tid den er opdelt i 7 bruksnumre. Den har i flere led været i samme slegts besiddelse (antagelig de sidste 300 aar). Hele gaarden eiedes 1772 av Ole Nielsen, som overtok den efter sine forældre for en løsningssum av 890 rdl. Efter dennes død 1808 fik sønnen Niels Olsen gaarden og besad den udelt til 1847, da han overdrar halvparten eller vestre del til sønnen Ole Nielsen. Den østre del — br.nr. 1 — beholder han selv til 1849, da han overdrar den til sin datter Elen Marie Nilsdatter, som senere blev gift med Mathias Johannesen. Fra denne gik gaarden over til sønnen Edvard M. Berg, som er nuværende eier av denne del.
Den vestre del (br.nr. 3) blev av Ole Nielsen frasolgt Husengen (br.-nr. 4), hvorefter den omkring 1860 ved tvangsauktion blev overdrat Paul Bro. Denne overdrog gaarden til sin datter Anne Marie, som senere blev gift med Kristen Augensen Berg, som er nuværende eier av denne del.
Søndre Berg er en av bygdens bedste skogeiendomme med et efter vore forholde betydeligt skogareal, likesom de hvad gaardsbruket angaar ogsaa — især i den sidste tid — er velstelte.
Ældre skriveformer: Houg 1574, Hough, Hauff 1600, Haug Yttre 1723. Uttales: Hau.
Gaarden har oprindelig i det 18de aarhundrede tilhørt Christiania lærde skole; men var 1774 bortbyglset til en Nils Tormassen. Dennes søn, Thorkild Nilsen, er 1823 blit eneeier av gaardens nordre del, idet han da ved utskiftningsforretning dette aar er tildelt en skyld av 171⁄2 Lpd. tunge og Christiania lærde skole som sin anpart 15 Lpd. tunge.
Samme aar bortskjøter Thorkild Nilsen sin del av gaarden til Mathias Larsen Schotvedt, fra hvilken den del overgik til sønnen Halvor Mathiassen og fra denne igjen til Mathias Halvorsen Haug, hvis enke Karen Oline Olsen nu eier denne del sammen med en trediepart av søndre del.
Den søndre del som blev tillagt Christiania lærde skole blev ved kgl. skjøte 1849 solgt med 2⁄3 til Nils Thorkildsen og 1⁄3 til Christoffer Thorkildsen — begge sønner efter ovennævnte Thorkild Nilsen. De 2⁄3 parter eies nu av Hilmar Nilsen Haug.
Brukes sammen med g.-nr. 27, br.-nr. 2, skyld 3,14 mark.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Thorkild Hansen. Indmark ialt
406 maal, hvorav 100 maal aker og 306 maal kunstig
eng, ca. 800 maal skogmark og 60 maal havnegang.
Utsæd: 1,8 hl. hvete, 3 hl. rug, 1,4 hl. byg, 32,4 hl. havre 11,2 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 4 hester, 15 storfæ, 2 faar og 2 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
285 maal aker og dyrket eng, 20 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter, ingen udyrket jord skikket til opdyrkning.Utsæd: 3⁄4 td. rug, 1 td. byg, 10 tdr. havre og 6 tdr. poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 8 storfæ og 4 faar.
Skog: ikke til husbruk.
Eiendommen er noksaa letbrukt, for en del utsat for frost. Godt dyrket.
- Ifølge tællingen i 1835:
Folketal 12, derav 1 selveier, 1 husmand, 2 tjener, 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: 1⁄2 rug, 3⁄4 byg, 12 havre, 3⁄8 erter og 5 poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 7 storfæ, 6 faar og 1 svin.
Av tidligere skriveformer kan nævnes: „i Bærghi“ „a Berghe“ omkring 1400, Berg 1600, Berig 1640, Berrig 1667.
Gaarden har i flere menneskealdre været i samme slegts eie. 1811 eiedes den av Tosten Svendsen. Endel av gaarden solgtes da til sønnen Thorkild Tostensen, med denne maa igjen ha overdrat faren sin del, idet Tosten 1828 overdrog sønnen Hans Tostensen den hele gaard. I 80-aarene gik gaarden over til sønnen Anton Hansen Berg, fra hvem den senere kom i den nuværende eiers, Thorkild H. Berg’s besiddelse. I første halvdel av forrige aarhundrede hørte der til denne priviligeret sagbruk og 2 kværnbruk, hvilke alle nu forlængst er nedlagt. En del av gaarden, av skyld mark 3,46, synes efter pantrettigheter at være selvstændig bruk allerede i 1811. Denne del eies nu av Fredrik Hansen Bergsjø.
Av tidligere skriveformer for gaardsnavnet kan nævnes: Heðinstaðir, i Hæidinstadum (omkring 1400 — Røde Bog 180), Heidingstade 1472, Heidenstad med Rustad 1595, Heistadt 1600, Heistad 1640, 1667, Hejstad 1723.
Denne gaard har tidligere været chefsgaard og som saadan bortbygslet til forskjellige, indtil den omkring midten av forrige aarhundrede blev solgt. Den blev senere delt først i 3 dele, senere er disse igjen delt, saa der nu er 7 bruk paa gaarden.
Hovedbøllet (br.-nr. 1 av skyld 4,75 mark) er fra 1896 eiet av Martin Heiestad, som kjøpte gaarden av sin far. Denne del av gaarden er i de sidste 15—20 aar drevet rationelt og den føder vel nu den dobbelte besætning mot i 90-aarene. Martin Heiestad har været landmandsforeningens formand fra 1900 til 1912, likesom han senere har været Skiptvets indjøpslags forretningsfører og som saadan forestaat lagets indkjøp av kraftfôr, kunstgjødsel og husholdningsvarer. Han har været bygdens ordfører fra 1907—1913.
De øvrige Heistadgaarde er væsentlig smaabruk; men er ogsaa disse forholdsvis godt drevne.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Hans Chr. Borgen. Indmark ialt
220 maal, hvorav 104 maal aker og 116 maal kunstig eng.
600 maal skogmark og 100 maal havnegang.
Utsæd: 3,5 hl. rug, 1,4 hl. byg, 28 hl. havre, 1 hl. erter og 6,4 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 2 hester, 12 storfæ og 1 svin.
g.-nr. 40, br.-nr. 1, skyld 8,81 mark.
Ifølge tællingen 1907: Eier N. Torp.
Indmark ialt 208,5 maal, hvorav 84,5 maal aker og 124 maal kunstig eng. 1000 maal skogmark og 50 maal havnegang.
Utsæd: 2,1 hl. rug, 14 hl. havre og 8 hl. poteter.
Husdyrhold pr. 31te december 1907: 2 hester, 10 storfæ og 3 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865.
298 maal aker og dyrket eng, 140 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter; endel udyrket jord er skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1 td. rug, 2 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 20 tdr. havre og 6 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 14 storfæ og 5 faar.
Skog til husbruk samt kan sælge for ca. 20 spd. skogprodukter aarlig.
Eiendommen er letbrukt, frostfri og noksaa godt dyrket.
- Ifølge tællingen i 1835:
Folketal 25, derav 1 selveier, 4 husmænd, 1 dagleier, 3 tjenere og 2 fattiglemmer.
Utsæd i tønder: 1 rug, 1 byg, 16 havre, 1 erter og 8 poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 16 storfæ, 10 faar og 1 svin.
Av ældre skriveformer nævnes: Solbergh (omkring 1600), Solberg 1667, Soelberg øvre 1723. Almindelig uttale: Sôlbær.
Gaarden har fra gammel tid været samlet som en eiendom og har i det 18de aarhundrede været bygslet av forskjellige indtil 1811, da Christen Johnsen fik skjøte halvdelen (det nuværende br.-nr. 3). Fra denne gik denne del 1872 over til hans søn Mathis Christensen Solberg og fra ham 1894 over til hans søn Ole Mathisen Solberg, som er nuværende eier.
Den anden halvpart blev samme aar (1811) overdrat en Ole Eriksen og har senere skiftet eiere flere gange indtil Aslach Hansen 1842 kjøpte den ved tvangsauktion for 1100 spd. Fra Aslach Hansen gik gaarden over til sønnen Hans Christian Aslaksen, som i 70-aarene delte den i 2 dele og overdrog sin svoger Thøger Andreassen (Haugen) den ene halvpart. Denne part, som senere har skiftet eiere flere gange, eies nu av Ludvig J. Bøierud. Efter Hans Chr. Aslaksens død 1907 overgik hans part til den nuværende eier Martin Kristiansen.
Av ældre skriveformer for navnet kan nævnes: Hauge ved Viftestad 1392, Øffre Houge i Leerre Fjerding 1551, Houger med Østre Houger 1667 og 1723.
Gaarden har i flere aarhundreder været i samme slegts eie. Den har gaat i arv fra far til søn eller svigersøn i flere led, indtil Ole Ericksen Solberg ved skjøte av 1803 og 1805 er overdrat størsteparten av gaarden for tilsammen 1030 rdl. Østhauger (det nuværende br.-nr. 1, 4 og 5) eiedes da av en sersjant Ole Lind som 1823 overdrog sin søn Hans Christian Lind sin del. Hovedgaarden gik over til Ole Ericksen’s søn Hans Olsen, som ogsaa 1832 og 1835 indkjøpte 2 dele av Østhauger. Hans Olsen Hauger blev derved eier av hele gaarden med undtagelse av den igjenværende del av Østhauger, (det nuværende br.-nr. 4 og 5). 1847 opdelte Hans Olsen Hauger gaarden mellem sine sønner Ole, Andreas, Hans Christian og Fredrik Hanssønner. Av disse lever endnu OLe og Fredrik Hauger, som fremdeles driver sine gaarde. Hans Christian og Andreas Hauger er døde; men deres eiendomme er fremdeles i slegtens eie.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Anton Isaksen.
Indmark ialt 232 maal, hvorav 82 maal aker og 150 maal kunstig eng. 400 maal havnegang.
Utsæd: 1,3 hl. hvete, 2 hl. rug, 0,3 hl. byg, 12 hl. havre, 8 hl. poteter og 0,8 hl. til grønfôr.
Husdyrhold 31te december 1907: 3 hester, 15 storfæ og 6 faar.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865.
217 maal aker og dyrket eng. 15 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord skikket til opdyrkning.
Utsæd: 3⁄4 td. rug, 1⁄4 td. hvete, 11⁄2 td. byg, 1⁄4 td. erter, 12 tdr. havre, 5 tdr. poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 7 storfæ og 2 faar.
Skog til husbruk.
Eiendommen er letbrukt, frostfri og godt opdyrket.
- Ved tællingen i 1835 opføres:
Wister, Østre, 2 bruk. Utsæd: 1 td. rug, 1⁄2 td. byg, 24 tdr. havre og 6 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 10 storfæ, 7 faar og 1 svin.
Wister, Vestre, 2 bruk. Utsæd: 11⁄4 td. rug, 11⁄4 td. byg, 22 tdr. havre, 1 td. erter og 6 tdr. poteter.
Husdyrhold: 4 hester, 15 storfæ, 10 faar og 2 svin.
Ældre skriveformer: Viflastadhorn 1400, Viflastadha 1404, Vister 1640, Wister 1667. Uttales: Vîstær.
Gaarden har været i en slegts eie i flere led. 1795 bestemte daværende eier Ole Asgautsen at aasædet til gaarden Vister skulde tilfalde hans ældste søn av 2det egteskap, mens hjælpekvarteret Stensrud skulde være aasæde for hans søn av 1ste egteskap. Fra Ole Asgautsen er hovedgaarden 1805 kommet i Ole Christensen Visters eie, idet han kjøpte sønnen Jens Olsens odelsret for 1000 rdl. Fra Ole Christensen gik gaarden over til hans søn Iver Olsen med en halvpart, mens den anden halvpart overdroges til sønnen Christen Olsen for 2000 rdl. Denne del blev saa delt i 3 dele og har skiftet eiere flere gange. De nuværende eiere er: Anders Andreassen, Magnus Johnsrud og Karl Olsen Finnestad.
Hovedbøllet, Vistre Mellem, er forblit udelt og gik fra Iver Olsen over til hans sønner Syver og Johan Iversen efter hvilke den i 1895 overgik til deres søstersøn Anton Isaksen Vister, den nuværende eier.
Tidligere skriveformer: Hollenn 1600, Hollen 1640, Halunni, Holene 1723. Uttales: Hôlône.
I det forløpne aarhundrede har gaarden flere gange skiftet eiere indtil 1834, da den kom i Østen Baltzersen Løstvedts eie. Fra denne gik den omkring 1850 over til sønnen Baltzer Østensen, efter hvis død den eiedes av hans enke til 1899, da sønnerne Peder og Hans Holene blev overdrat gaarden. Disse hadde aaret før kjøpt nabogaarden Tveiter vestre (g.-nr. 51, br.-nr. 5 av skyld mark 2,28), som efter 1899 har været brukt i fællesskap med Holone. 1909 kjøpte brødrene Holene ogsaa gaarden Rjuk, som blev overtat av Peder Holene, mens Hans Holene blev eneeier av Holone og Tveiter. Brødrene Holene har drevet Holone og Tveiter og til en av de bedste eiendomme i bygden.
Brukes sammen med g.-nr. 53, br.-nr. 4, skyld 1,24.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Andreas Hansen.
Indmark ialt 285 maal, hvorav 111 maal aker, og 174 maal kunstig eng, 400 maal skogmark og 235 maal havnegang.
Utsæd: 4 hl. rug, 24 hl. havre, 8 hl. poteter og 0,7 hl. til grønfôr.
Husdyrhold pr. 31te december 1907: 2 hester og 17 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865.
263 maal aker og dyrket eng, 24 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Endel udyrket jord ansees skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1 td. rug, 1⁄4 td. hvete, 2 tdr. byg, 1⁄4 td. erter, 12 tdr. havre og 5 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 10 storfæ og 5 faar.
Skog til husbruk. Eiendommen er letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835.
Gaarden utgjorde 1 bruk. Folketal 24, derav 1 selveier, 3 husmænd, 5 tjenere og 1 fattiglem.
Utsæd i tdr.: Hvete 1⁄8, rug 3⁄4, byg 11⁄2, havre 18, erter 3⁄4 og poteter 6.
Husdyrhold: 4 hester, 14 kjør, 10 faar og 2 svin.
- Ifølge tællingen 1907: Indmark ialt 300 maal, hvorav 128
maal aker og 172 maal kunstig eng. 613 maal skogmark
og 70 maal havnegang.
Utsæd: 4,2 hl. rug, 2,8 hl. byg, 25,2 hl. havre, 16 hl. poteter og 1 hl. til grønfôr.
Husdyrhold pr. 31te december 1907: 5 hester, 26 storfæ, 4 faar og 1 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865.
908 maal aker og dyrket eng, 122 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Endel udyrket jord er skikket til opdyrkning.
Utsæd: 4 tdr. rug, 1 td. hvete, 7 tdr. byg, 1 td. erter, 50 tdr. havre og 27 tdr. poteter.
Husdyrhold: 9 hester, 44 storfæ og 25 faar.
Eiendommen har ikke skog til husbruk. Er letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835.
Folketal 55, derav 1 embedsmand, 1 leilænding, 8 husmænd, 1 pensionist, 1 haandverker, 10 tjenere og 3 fattiglemmer.
Utsæd i tønder: Hvete 3⁄8, rug 3, byg 11⁄2, havre 68, erter 21⁄4 og poteter 31.
Husdyrhold: 13 hester, 54 storfæ, 56 faar og 5 svin.
- Ifølge Kraft (1816—20):
Gaardens skyld 2 skippd. tung.
Den avler 200 tønder korn, føder 8 hester og 30 kjør, og har fornøden skog.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Olaus Arnesen. Indmark ialt
300 maal, hvorav 114 maal aker og 186 maal kunstig eng.
800 maal havnegang.
Utsæd: 4,2 hl. rug, 28 hl. havre, og 9 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 5 hester og 17 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
595 maal aker og dyrket eng, 67 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Et ganske betydelig areal udyrket jord ansees skikket til opdyrkning.
Utsæd: 21⁄2 td. rug, 3⁄4 td. hvete, 4 tdr. byg, 3⁄4 td. erter, 24 tdr. havre, 10 tdr. poteter.
Husdyrhold: 7 hester, 24 storfæ, 10 faar.
Eiendommen er noksaa letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 31, derav 1 selveier, 6 husmænd, 2 haandverkere, 2 dagleier, 2 tjenere og 2 fattiglemmer.
Utsæd i tønder: Hvete 1⁄4, rug 1, byg 11⁄2, havre 25, erter 1, poteter 5.
Husdyrhold: 4 hester, 16 kjør, 10 faar og 2 svin.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Iver Johnsen. Indmark ialt
355 maal, hvorav 113 maal aker og 242 maal kunstig eng.
700 maal havnegang.
Utsæd: 1,4 hl. hvete, 3,5 hl. rug, 19,6 hl. havre, 0,2 hl. erter, 16 hl. poteter og 4,2 hl. til grønfor.
Husdyrhold 31te december 1907: 4 hester, 18 storfæ og 1 svin.
Har endvidere 1 husmandsplads og 1 bortforpagtet parcel.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
595 maal aker og dyrket eng, 67 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. En betydelig del udyrket jord er skikket til opdyrkning.
Utsæd: 21⁄2 td. rug, 3⁄4 td. hvete, 4 tdr. byg, 3⁄4 td. erter, 24 tdr. havre, 10 tdr. poteter.
Husdyrhold: 7 hester, 24 storfæ, 10 faar.
Skog til husbruk, sælger gran og furutømmer for ca. 20—25 spd. aarlig.
Eiendommen er forholdsvis letbrukt, frostfri og godt dyrket.
(113 maal aker og dyrket eng, 5 maal naturlig eng. Ingen
utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1⁄2 td. rug, 1⁄4 td. hvete, 1 td. byg, 4 tdr. havre, 2 tdr. poteter.
Husdyrhold: 1 hest, 5 storfæ, 2 faar.
Skog til husbruk.
Eiendommen er letbrukt, frostfri og godt dyrket.)
Ifølge tællingen i 1835 (Tveter Mellem):
Folketal 31, derav 1 selveier, 6 husmænd, 2 haandverkere, 2 dagleiere, 2 tjenere, 2 fattiglemmer.
Utsæd i tønder: 1⁄4 hvete, 1 rug, 11⁄2 byg, 25 havre, 1 erter, 5 poteter.
Husdyrhold: 4 Hester, 16 storfæ, 10 faar, 2 svin.
Nuværende eier er sønnen Ludvig Aastorp.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Johan Liverud. Indmark ialt
306 maal, hvorav 93 maal aker og 213 maal kunstig eng.
275 maal havnegang.
Utsæd: 2,10 hl. hvete, 2,8 hl. rug, 16,8 hl. havre og 16 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 3 hester, 17 storfæ, 5 faar og 2 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
224 maal aker og dyrket eng, 42 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter, ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 7⁄8 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 11⁄4 td. byg, 11⁄4 td. erter, 10 tdr. havre, 5 tdr. poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 10 storfæ, 4 faar.
Skog til husbruk, sælger intet.
Eiendommen er tungbrukt, frostfri, godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 8, derav 2 selveiere, 2 tjenere og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Rug 1⁄2, byg 1⁄2, havre 10, erter 1⁄4, poteter 4.
Husdyrhold: 2 hester, 9 kjør, 6 faar og 1 svin.
Ældre skriveform: Rud 1400 — Rudt 1600 — Røed 1723. Uttales: Rø.
Gaarden har, efter hvad der berettes, været i samme slegts eie i flere hundrede aar og har indtil første halvdel av forrige aarhundrede været brukt sammen med en av Høiegaardene i Eidsberg, som mulig kan ha tillagt Rød som underbruk. Til gaarden Rød hørte tidligere ogsaa Finsrud, Aslachsrud — mulig ogsaa Bøierud (Børud) og flere gaarde paa Rud. Disse gaarde skal være frasolgt Rød og faat navn efter eierne.
Omkring 1800 eiedes gaarden av Christian Svendsen Høie. Ved dennes død 1835 beholdt enken Anne Clementsdotter den halve gaard, mens den anden halvdel overgik til sønnen Syver Christensen Rød. Efter dennes død overtok hans søn Andreas Syversen Rød hele gaarden, som igjen har overdraget den til sin søstersøn Johan Liverud, som er nuværende eier.
Man antar, at den søndre del av hovedbygningen paa Rød skal være den ældste i bygden — antagelig omkring 400 aar gammel. Den nordre del av bygningen skal være tilbygget av Andreas Syversen Røds oldefar, Svend Svendsen Rød, for ca. 200 aar siden. For ca. 65 aar siden fandtes der endel blyvinduer i 2den etage, men er disse da blit ombyttet ved en foretat restaurering av bygningen. Mellem vinduerne paa sydsiden var der indtil for ca. 60 aar siden fæstet en tavle (høisædetavle) med billede av kong Salomo og andre bibelske billeder.
Av historie, som knytter sig til gaarden, kan nævnes, at i 1814 var et par kompanier saakaldte Bergenhusere stationert der. Gamle Syver Rød har fortalt, at de kokte sin mat i bryggerhuset i en gammel „kjone“ og i fjeldkløfter oppe i aasen. De fik utlevert fra gaarden havremel, kjøtt, flesk og ubrændt kaffe, som de kokte i en gryte og spiste som suppe.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Olaus O. Dahl. Indmark ialt
280 maal, hvorav 106 maal aker og 174 maal kunstig eng.
150 maal skogmark og 180 maal havnegang.
Utsæd: 1,4 hl. hvete, 2,8 hl. rug, 1 hl. byg, 17,9 hl. havre, 12,8 hl. poteter og 1 hl. til grønfor.
Husdyrhold 31te december 1907: 3 hester, 19 storfæ og 2 svin.
Har endvidere 1 husmandsplads med 22 maal indmark, hvorav 10 maal aker og 12 maal kunstig eng. Husdyr: 3 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
252 maal aker og dyrket eng, 46 maal naturlig eng.
Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 11⁄2 td. byg, 1⁄4 td. erter, 14 tdr. havre, 5 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 9 storfæ, 4 faar.
Skog: Ikke til husbruk.
Eiendommen er noksaa letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835 (2 bruk):
Folketal 22, derav 1 selveier, 2 husmænd og 2 tjener.
Utsæd i tønder: Hvete 1⁄8, rug 1, byg 1, blandkorn 1⁄4, havre 16, erter 1⁄2, poteter 6.
Husdyrhold: 3 hester, 12 kjør, 8 faar og 1 svin.
Folketal 10, derav 1 selveier og 2 husmænd.
Utsæd i tønder: Rug 1⁄4, byg 1⁄4, havre 4, erter 1⁄4, poteter 2.
Husdyrhold: 1 hest, 3 kjør og 3 faar.
Av ældre skriveformer nævnes: Viflastadhom omkr. 1400 — Viflastadha 1404 — Viuitstade 1410 — Viflastada - wiuelstad 1456, Vister 1640 — Wister 1667 — Wister med Schiffuerød og pladsen Stochebæchen 1723.
Gaarden har været i en slegts eie i flere aarhundreder.
I 1778 eies den av Isak Syversen, som ogsaa eiede Smertu og Wang. Hans sønner fik hver sin gaard. Den ældste, Ole Isaksen, fik Smertu, den anden, Lars Isaksen, fik Vang, medens den yngste, Andreas Isaksen, blev overdraget hovedgaarden Vister Østre. I 1820 blev gaarden overtat av hans søn, Isak Andreassen. I aarhundredets løp er gaarden delt først i en nordre og søndre, og senere er hver av disse igjen delt i 2 dele. Isak Andreassens ældste søn, Andreas Isaksen, eier nu den ene av de 2 nordre halvdele og den yngste søn, Syver Isaksen, den 2den halvdel.
Den søndre halvpart av gaarden overgik ved skifte efter forannævnte Andreas Isaksen 1820 til enken Helga Fredriksdatter, som igjen omkr. 1830 overdrog den til sin datter Helene Andreasdatter Onstad — enke efter Anders Christophersen Onstad. Hun blev senere igjen gift med Mathis Thorsen Finnestad fra Eidsberg og besat i fælesskap med ham gaarden indtil 1856, da den blev delt mellem hendes sønner, Thorkild og Hans Mathissønner. Den nordre av den søndre del eiedes av Thorkild Mathisen indtil 1889, da han solgte den til sin sivegrsøn, lensmand J. Christiansen. Efter dennes død 1913 er denne del overdraget hans søn Christian Christiansen. Den søndre del eiedes av Hans Mathisen og efter dennes død av hans enke, Anne Isaksen, indtil 1913, da den overgik til sønnen, Johan Hansen Vister.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Hans O. Skallerud. Indmark
ialt 450 maal, hvorav 133 maal aker og 317 maal kunstig eng.
100 maal skogmark og 400 maal havnegang.
Utsæd: 2,5 hl. hvete, 5,5 hl. rug, 1,5 hl. byg, 18 hl. havre, 0,5 hl. erter, 15 hl. poteter og 1,5 hl. til grønfor.
Husdyrhold 31te december 1907: 7 hester, 26 storfæ, 2 faar og 1 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
419 maal aker og dyrket eng, 62 maal naturlig eng.
Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Endel udyrket jord ansees skikket til opdyrkning.
Utsæd: 2 tdr. rug, 1 td. hvete, 4 tdr. byg, 14 tdr. havre, 10 tdr. poteter.
Husdyrhold: 4 hester, 18 storfæ, 8 faar.
Skog: Ikke til husbruk.
Eiendommen er letbrugt, frostfri og godt dyrket.
(102 maal aker og dyrket eng. 56 maal naturlig eng.
Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 3⁄8 td. rug, 1⁄2 td. byg, 8 tdr. havre, 3 tdr. poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 4—5 storfæ.
Skog til husbruk.
Eiendommen er letbrukt, undertiden litt frostlændt. Godt dyrket).
Ifølge folketællingen 1835 (2 bruk).
Folketal 31, derav en selveier, 1 leilænding, 3 husmænd, 1 pensionist, 1 dagleier og 1 tjener.
Utsæd i tønder: Rug 1⁄2, byg 1⁄2, havre 10, erter 1⁄2, poteter 3.
Husdyrhold: 2 hester, 7 kjør, 6 faar og 1 svin.
Folketal 3, derav 1 selveier.
Utsæd i tønder: Rug 1⁄2, byg 1⁄2, havre 10, erter 1⁄2, poteter 3.
Husdyrhold: 2 hester, 7 kjør, 6 faar og 1 svin.
Av ældre skriveformer nævnes: Skallerudt 1600 — Schallerød 1640, 1667 og 1723. Uttales: Skæ’lleru.
Gaarden eiedes omkring 1750 av major Ulrich Ditlef von Scharffenberg, som ogsaa eiede nabogaarden Kjos. Fra major v. S. gik eiendommen over til sønnen kapitaine Herman Nicolai v. Scharffenberg, fra hvilken den 1787 kom i Jens Thorsen Lund’s eie. Den var saa i denne families eie til 1847, da den ved tvangsauktion blev solgt til grosserer Wilhelm Engel Bredal. Pladserne Libru og Bakkerud var tidligere frasolgt. Gaarden var i Bredalfamiliens eie til 1876, da den nuværende eier, Hans O. Skallerud, kjøpte den.
Skallerud er en av bygdens største og bedste gaarde og er meget godt brukt.
- Ifølge tællingen 1907: Eier M. O. Skipperud.
Indmark ialt 600 maal, hvorav 207 maal aker og 393 maal kunstig eng. 500 maal skog og havnegang.
Utsæd: 3,5 hl. rug, 43 hl. havre, 15 hl. poteter og 1,6 hl. til grønfor.
Husdyrhold 31. december 1907: 5 hester, 32 storfæ og 2 svin.
Har endvidere 1 husmandsplads med 40 maal indmark, hvorav 20 maal aker og 20 maal kunstig eng.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
667 maal aker og dyrket eng, 57 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Noget udyrket jord er skikket til opdyrkning.
Utsæd: 21⁄2 td. rug, 3⁄4 td. hvete, 31⁄2 td. byg, 1⁄2 td. erter, 22 tdr. havre, 12 tdr. poteter.
Skog til husbruk, men sælger intet. Eiendommen er letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 22, derav 1 selveier, 3 husmænd, 4 tjenere og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Hvere 1⁄4, rug 11⁄2, byg 2, havre 30, erter 1 og poteter 8.
Husdyrhold: 6 hester, 20 kjør, 16 faar og 2 svin.
- Ifølge Kraft (1816—20):
Gaardens gamle skyld 2 skippund, 10 lispund. Har vandfald med kvernbruk.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Hans Skaarberg.
Indmark ialt 250 maal, hvorav 72 maal aker og 178 maal kunstig eng. 218 maal havnegang.
Utsæd: 4,2 hl. rug, 13,3 hl. havre, 16 hl. poteter og 0,7 hl. til grønfor.
Husdyrhold 31. december 1907: 6 hester, 13 storfæ og 4 faar.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865.
173 maal aker og dyrket eng, 15 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1 td. rug, 1⁄4 td. hvete, 11⁄4 td. byg, 1⁄4 td. erter, 8 tdr. havre, 5 tdr. poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 7 storfæ, 3 faar.
Skog: Ikke til husbruk.
Eiendommen er tungbrukt, men frostfri og særdeles godt dyrket.
(45 maal aker og dyrket eng, 5 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1⁄8 td. rug, 1⁄8 td. byg, 2 tdr. havre, 1⁄2 td. poteter.
Husdyrhold: 2 storfæ.
Ingen skog.
Eiendommen er tungbrukt, men frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen i 1835:
Folketal 7, derav 1 leilænding, 1 tjener.
Utsæd: 1⁄2 td. rug, 3⁄4 td. byg, 7 tdr. havre, 3⁄4 td. erter og 4 tdr. poteter.
Husdyrhold: 2 hester, 5 storfæ, 4 faar, 1 svin.
- Ifølge tællingen 1908: Eier Anton Christoffersen.
Indmark ialt 310 maal, hvorav 71 maal aker, 164 maal kunstig eng og 75 maal naturlig eng. 100 maal havnegang.
Utsæd: 2,8 hl. rug, 15,4 hl. havre og 12,8 hl. poteter.
Husdyrhold: 31. december 1907: 3 hester, 13 storfæ og 4 svin.
Har endvidere 1 husmandsplads med 25 maal indmark, hvorav 11 maal aker og 14 maal kunstig eng.
Husdyr: 3 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865.
322 maal aker og dyrket eng, 100 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 2 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 15 tdr. havre, 8 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 12 storfæ, 6 faar.
Skog: Ikke til husbruk.
Eiendommen er noksaa letbrukt, frostfri og særdeles godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Opgave sammen med Onstad, Nordre.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Johan Hansen.
Indmark ialt 300 maal, hvorav 81 maal aker og 219 maal kunstig eng. 200 maal havnegang.
Utsæd: 2,8 hl. cug, 21 hl. havre og 12,8 hl. poteter.
Husdyrhold 31. december 1907: 4 hester og 7 storfæ.
Har endvidere 2 bortforpagtede parceller med tilsammen 35 maal indmark, hvorav 11 maal aker og 24 maal kunstig eng.
Husdyr: 3 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
344 maal aker og dyrket eng, 63 maal naturlig eng. Ingen fjeldslaatter eller utlsaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 1 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 2 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 14 tdr. havre, 8 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 10 storfæ, 5 faar.
Skog: Ikke til husbruk.
Eiendommen er noksaa letbrukt, frostfri og noksaa godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 45, derav 2 selveiere, 4 husmænd, 1 dagleier, 1 tjener og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Rug 1, byg 2, havre 24, erter 1⁄2 poteter 4.
Husdyrhold: 4 hester, 20 kjør, 16 faar og 2 svin.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Hans Christiansen.
Indmark ialt 500 maal, hvorav 164 maal aker og 336 maal kunstig eng. 250 maal havnegang.
Utsæd: 3 hl. hvete, 3 hl. rug, 1 hl. byg, 35 hl. havre, 3 hl. blandkorn, 0,5 hl. erter og 16 hl. poteter.
Husdyrhold 31. december 1907: 4 hester, 24 storfæ, 7 faar og 5 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
534 maal aker og dyrket eng, 38 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 11⁄2 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 2 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 20 tdr. havre, 8 tdr. poteter.
Ingen skog.
Eiendommen er forholdsvis letbrukt, men utsat for jordskred og slet dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 28, derav 1 selveier, 1 leilænding, 4 husmænd og 1 tjener.
Utsæd i tønder: Rug 3⁄4, byg 11⁄2, havre 24, erter 1⁄2 og poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 16 kjør, 8 faar.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Th. Kopang.
Indmark ialt 367 maal, hvorav 99 maal aker og 268 maal kunstig eng. 124 maal havnegang.
Utsæd: 4,9 hl. rug, 16,8 hl. havre, 20,8 hl. poteter og 2 hl. til grønfor.
Husdyrhold 31te december 1907: 6 hester, 24 storfæ, 4 faar og 1 svin.
Har endvidere 6 husmandspladser med tilsammen 75 maal indmark, hvorav 32 maal aker og 45 maal kunstig eng.
Husdyr: 9 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
415 maal aker og dyrket eng, ingen naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter; ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 41⁄2 td. rug, 1⁄2 td. hvete, 7 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 16 tdr. havre, 16 tdr. poteter, 4 maal turnips.
Eiendommen har ikke skog til husbruk. Gaarden er letbrukt, frostfri og særdeles godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 9, derav 1 selveier, 1 husmand, 1 tjener og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Rug 1, byg 11⁄4, havre 20 og poteter 6.
Husdyrhold: 3 hester, 16 kjør og 10 faar.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Johan Hansen.
Indmark ialt 500 maal, hvorav 135 maal aker og 365 maal kunstig eng. 360 maal havnegang.
Utsæd: 2,1 hl. hvete, 4,2 hl. rug, 28 hl. havre, 1,4 hl. blandkorn og 11,2 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 5 hester, 21 storfæ.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
541 maal aker og dyrket eng, 24 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 11⁄2 td. rug, 1 td. hvete, 2 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 16 tdr. havre, 8 tdr. poteter.
Husdyrhold: 3 hester, 12 storfæ, 3 faar.
Skog: Ikke tilstrækkelig til husbruk.
Eiendommen er letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 13, derav 1 selveier, 1 husmand, 1 dagleier, 3 tjenere og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Hvete 1⁄8, rug 3⁄4, byg 1, havre 21, erter 3⁄4 og poteter 8.
Husdyrhold: 4 hester, 10 kjør, 6 faar og 2 svin.
- Ifølge tællingen 1907: Eier Carl Arnesen.
Indmark ialt 520 maal, hvorav 158 maal aker og 362 maal kunstig eng, 120 maal skogmark og 60 maal havnegang.
Utsæd: 1,2 hl. hvete, 9 hl. rug, 0,5 hl. byg, 18,2 hl. havre, 1,4 hl. erter og 17,6 hl. poteter.
Husdyrhold 31te december 1907: 6 hester, 25 storfæ og 6 svin.
- Ifølge matrikuleringen omkring 1865:
469 maal aker og dyrket eng, 50 maal naturlig eng. Ingen utslaatter eller fjeldslaatter. Ingen udyrket jord, skikket til opdyrkning.
Utsæd: 2 tdr. rug, 1 td. hvete, 4 tdr. byg, 1⁄2 td. erter, 12 tdr. havre og 12 tdr. poteter.
Eiendommen har ikke skog til husbruk. Er letbrukt, frostfri og godt dyrket.
- Ifølge tællingen 1835:
Folketal 44, derav 1 selveier, 6 husmænd, 3 tjenere og 1 fattiglem.
Utsæd i tønder: Hvete 3⁄8, rug 21⁄2, byg 4, havre 46, erter 3 og poteter 32.
Husdyrhold: 10 hester, 37 kjør, 24 faar og 3 svin.
- Ifølge Kraft (1816—20):
Gaardens skyld 2 skippund tunge. Paa gaardens grund har indtil den senest tid en gavekirke staat.
Ældre skriveformer: Kios 1400 — Kiøes 1546 — Kius 1600 — Kiosz 1640.
Omkring midten av det 18de aarhundrede eiedes gaarden av major Ulrick Ditlef von Scharffenberg, som ogsaa eiet nabogaarden Skallerud. 1769 sælger kapitaine Herman Nicolai von Scharffenberg gaarden til Gullich Corfitssen, fra hvilken den 1784 kom i Truels Hansen Kjos’ eie og hvis slegt beholdt gaarden i over 100 aar. 1823 er nemlig hans enke Kari Halvorsdatter utlagt gaarden, hvorefter den 1841 er kommet i sønnen Hans Trulsen’s eie. Efter dennes død besat hans enke Marie Hansdatter gaarden en tid, til hun i 1860 indgik nyt egteskap med Olaus Madsen Kjos. Hendes søn av første egteskap Thorvald Hansen Kjos kjøpte omkring 1870 halvdelen og senere den anden halvdel, men besat den kun til 1874, da han blev dræpt ved en kjøreulykke. Gaarden gik derpaa igjen over til hans mor, og Olaus M. Kjos, som hadde den til 1897, da den blev solgt til agronom Nils Koren Lund fra Hardanger. Denne drev gaarden til 1901, da den nuværende eier vagtmester M. O. Skipperud tilbyttede sig den mot en Kristiania-eiendom.
Brukes sammen med g.-nr. 71, br.-nr. 2, skyld 1,18 mark.
Ældre skriveformer: Riuki 1400 — Riuck 1600 — Rjukr 1620 — Riug 1667—1723. Uttales: Ruk.
Denne gaard har i det svundne aarhundrede været i en slegts eie indtil 1900, da Hans Larsen fra Spydeberg kjøpte den. 1811 blev gaarden overdrat Andreas Andersen, efter hvis død den blev utlagt sønnen Christian Andreassen for 1150 spd. Dennes enke Anne Kristine Andersdatter besat da gaarden indtil sønnen Anton C. Riuk overtok den 1883 og besat den til 1900, da Hans Larsen kjøpte den. Den eiedes saa en tid av Larsens søstersøn Hans Skaarberg, som 1909 solgte den til den nuværende eier, Peder B. Holene.
Rjuk er en veldrevet og særlig veldyrket gaard, men er meget tungbrukt ved at gaardens huse ligger i det ene hjørne og at al avling maa transporteres opfor bakkerne. Ved siden av gaarden har der, iallefald fra 1865, været brukt endel som er avkjøpt nabogaarden Torberud ca. 50 da. Fra gaarden har man en meget vakker utsigt over nedre del av Eidsberg og Skiptvedt.
Av ældre skriveformer nævnes: Augunastada 1400 — Onstadt 1600 — Vndstad 1640 — Onstad med Piberud 1723. Uttales: Ȱ’nsta.
Gaarden har i de sidste par aarhundreder været i en og samme slegts besiddelse. Omkring 1770 eiedes hele gaarden av Erich Olsen, som da delte den i 2 like parter mellem sine sønner Ole og Christopher Erichssønner. Pladsen Mathishuset er 1790 overgaat til selvstændig bruk, men er ikke lovlig fraskilt før 1846. — Ved skifte efter Ole Eriksen 1813 er hans halvpart overdraget sønnen Willum Olsen for takstsummen 2000 rdl. Denne besat eiendommen indtil 1847, da den ved skifte overgik til sønnesønnen Hans Hansen Onstad for en løsningssum stor 3000 spd. Det var Hans Hansen Onstad’s værge Christen Willumsen Høie i Eidsberg, som under skiftet efter Ole Erichsen gjorde paastand paa, at eiendommen skulde utlægges sin myndling, som var odelsberettiget. Eiendommen var saa i Hans Onstads besiddelse indtil 1898, da han overdrog den til sine 2 sønner Hilmar og Johan Onstad for kjøpesum 19 000 kr. Johan Onstad er nu eneeier av eiendommen.
Den søndre del av gaarden overgik til Christopher Erichsens søn Anders Christophersen, efter hvis død omkring 1820 hans gjenlevende enke Helene Andreasdatter — senere gift med Mathis Thorsen Vister — er blit eier mot løsningssum 2100 spd. Mathis Thorsen Vister overdrog 1838 eiendommen til sin stedsøn Christoffer Andersen, som besat eiendommen indtil 1889, da den blev solgt til sønnen Anton Christoffersen Onstad for kr. 16 000. Denne hadde saa gaarden indtil 1913, da den solgtes til sønnen Hilbert A. Onstad.
Ældre skriveformer: „I Ase“ 1400 — Aasz 1574 og 1667. Almindelig kaldt og skrevet for Sundaas.
Gaarden tilhørte indtil 1807 Skiptvet Kirkes gods og har skiftet eiere med denne gang paa gang, indtil Christen Syversen Salmonrud ovennævnte aar fik skjøte paa halvdelen og 1810 paa den anden halvdel av gaarden. 1820 fik Christen Syversen Salmonrud ret til at drive gjestgiveri paa gaarden. 1829 gik gaarden over til Henrik Nicolai Lund, som drev priviligert landhandel paa gaarden indtil sin død. Hans enke Anna Elisabeth Lund besat saa gaarden nogle aar, indtil hun blev gift med kjøbmand Bjørnstad, som 1854 solgte den til lensmand Niels Nielsen. Lensmand Nielsen hadde gaarden til sin død 1889, hvorefter enkefru Nielsen drev den til 1892, da den nuværende eier Hans Halvorsen kjøpte den.
Sundaas har en meget naturskjøn beliggenhet paa lavplataaet ved Glommen og er især i den sidste tid meget godt dreven. Ved gaarden er der færgested over Glommen til Salmonrud i Eidsberg.
Ældre skriveformer: „i Forsse“ 1400 — Fooss 1456 — Faass 1600 — Foesz 1667 — Foss med Tinodden 1723. Uttales: Fåss.
Gaarden har i det 18de aarhundrede og indtil 1864 tilhørt det offentlige og underlagt Skiptvet sogneprestembede som presteenkesæte. Som saadant har gaarden av de forskjellige sogneprester og presteenker været bortforpagtet. Fra 1810 til 1825 forpagtedes den av Jens Olsen og fra 1825 indtil 1864 av Ole Jensen Foss. 1864 blev enkesætet solgt ved offentlig auktion til Christian Halvorsen fra Nordby i Ous, som besat gaarden til 1897, da sønnen Hans Christian Foss, — den nuværende eier — overtok den.
Foss er en meget vakker gaard med vakker bebyggelse. Den ligger øverst paa den mellem Glommen og Skipperudaasen værende landtange med god utsigt sydover langs Glommen til Rakkestad. Til gaarden hører 2 mindre fossefald, hvor der tidligere har været drevet mølle- og sagbruk, men er begge disse for endel aar siden nedlagt.
Ældre skriveformer: „i Nese“ 1400 — Næss, Ness, Neess 1856 — Næsz 1667 — Næs 1723.
Gaarden har i det 18de og 19de aarhundrede været i en slegts besiddelse indtil 1862. Fra 1812 indtil det nævnte aar eiedes gaarden av Lars Nilsen Næs, som da solgte den til lensebestyrer Paul Hansen. 1879 kom gaarden i Ole I. Koppang’s besiddelse og eiedes av denne indtil 1896, da den nuværende eier, sønnen Theodor Koppang, overtok den.
Nes er en av bygdens vakreste eiendomme, beliggende paa tangen mellem Glommen og den fra denne utgaaende Skipperudaa (-evje). Væsentlig paa denne gaards grund har Fredrikstad tømmerdirektion anlagt sin nye sorteringslense (Nes lense). Der har ogsaa tidligere været lenseanlæg ved gaarden, idet „Direktionen for tømmerfløtningen nedenfor Mørkfos“ 1843 har erholdt ret til at anlægge en samlelense med bilenser paa gaardens strande. 1853 har gaardens daværende eier, Lars Nilsen, overdrat tømmerdirektionen ret til yderligere lenseanlæg (Næs og Buskilsruds lænser) mot en aarlig avgift av 250 spd.
Nuværende eier Johan Langholen, som overtok eiendommen 1914 efter sin svigerfar Johan H. Skipperud.
Ældre skriveformer: „a Skoghæ“ 1400 — Skough 1600 — Schouff 1640 — Schoug 1667. Uttales: Skau.
Gaarden har været samlet paa en haand indtil omkring midten av det 18de aarhundrede, idet den 1768 ved skifte blev delt i fire dele. Den er imidlertid igjen kommet over paa en haand, idet en Ole Evensen 1780 har kjøpt den halve gaard og 1785 den anden halvdel. 1789 er gaarden samlet kommet i Ole Syversen’s eie, efter hvis død den er overtat av sønnen Amund Olsen. Fra denne er gaarden 1833 overgaat til hans enke Sidsel Pedersdatter med mande Syver Pedersen Skareberg. Denne eiet ogsaa Skiptvet kirke, vestre Skipperud, Unnestad m. fl. eiendomme som tillaa kirken. Bruket Bækhus synes dog allerede 1770 at være overgaat til selvstændig bruk, idet det da ifølge panteregistret sees at være solgt til en Anders Pedersen. 1854 blev gaarden delt i 3 dele, hvorav hovedbøllet, det nuværende br.-nr. 1, 9 og 10 blev overdradd Arne Johnsen Tveter, en svigersøn av Amund Olsen Skaug, mens de andre to dele blev overtat av brødrene Paul og Syver Amundsen — sønner efter ovennævnte Amund Olsen.
Hovedgaarden gik 1890 over til Arne Johnsen’s søn, Carl Johan Arnesen Skaug, som 1909 igjen har overdrat den til sine to sønner Arthur og Josef Skaug med undtagelse av en parcel (br.-nr. 9), paa hvilken han har opført nye huse. Arthur og Josef Skaug har igjen delt hovedbøllet i to dele, saaledes at Josef Skaug beholder det gamle br.-nr. 1 og Arthur Skaug har opført nye bygninger paa det fradelte br.-nr. 10.
Den nuværende eier av søndre Skaug (br.-nr. 2) er Ole Chr. Johansen.
Til Skaug hørte i forrige aarhundrede 8 husmandspladser, som alle nu er overgaat til selvstændige bruk.
Skaug har en særdeles vakker og dominerende beliggenhet paa tangen mellem Skipperud og den fra Glommen indskjærte Skaugsaa med utsigt over hele nedre del av Skiptvet, Eidsberg, Ous og syd mot Tunø. Skaugsgaardene har fra gammel tid været anset for at være bygdens bedste eiendomme med særlig god jordbund og har i en længere aarrække været godt dyrket. Til bruk nr. 1 var der indtil slutningen av det forrige aarhundrede møllebruk, som Carl Skaug flyttede op til gaarden, hvor det nu benyttes som kornbod.
I den tid Skaug var samlet som en eiendom var det bygdens største gaard.
Paa gaarden blev antagelig 1637 opført en gavekirke, hvor der indtil slutten av det 18de aarhundrede blev holdt nogen gudstjenester om aaret. Under restaureringen av Skiptvet kirke blev ogsaa kirken paany tat i bruk. Den stod paa gaarden indtil 1820—30-aarene, idet Carl Skaugs tante kunde erindre, at den i hendes fars — Amund Skaug — tid blev benyttet til sauestald.