St. Jetmund i Vanelven
I Vanelvens Kirke paa Søndmøre, en gammel Kampestensbygning, stod før under Prædikestolen et gammelt Træbillede uden Hænder. Det er syv Kvarter høit og hvidmalet, i halv siddende Stilling, med brunt Haar og Skjæg, lang Kjole og Hue paa Hovedet samt et Belte om Livet, hvis Ender naa ned til Knæerne. Dette Billede, som nu findes i Bergens Musæum, kaldes St. Jetmunds.
Da Vanelvens Kirke skulde bygges, kunde Ingen faa den istand, førend St. Jetmund paatog sig Arbeidet. Han kom reisende fra Nordfjord gjennem Aaheimsdalen og fik da paa et Sted, som endnu kaldes Jetmunds-Leite, se Gaarden Aaheim, hvor Kirken skulde bygges. Nu var det Skik i gamle Dage, at den, som vilde bygge, først lagde sig til at sove paa det Sted, hvor Huset skulde staa; undertiden pleiede man ogsaa forinden fælde et Træ. Blev da Søvnen rolig, betød det, at Arbeidet skulde gaa godt. Da altsaa St. Jetmund fik Stedet at se, hvor Kirken skulde staa, faldt han strax paa Knæ, bad Gud om Bistand til Verket og lagde sig til at sove. Derpaa opførte han Vanelvens Kirke og blev siden dyrket som en Helgen.
H. Strøm. Beskrivelse over Søndmøre, Kbhvn. 1762–1766. 4. 2, S. 493–495. Helgenen er naturligvis den engelske St. Eatmund, der ogsaa dyrkedes i Norge, hvor et Gilde i Bergen og en Præbende i Throndhjems Kapitel havde Navn efter ham, og hvor Sagnet tilskrev ham Anlægget af Hovedøens Kloster, ja endog Opførelsen af Akershus’s Taarne. (Saml. t. N. S. Sp. o. Hist. II. S. 355–356). – Sagnet om, at Bygmestere først skulde sove paa Byggestedet, er meget almindeligt, se f. Ex. Norske Bygdesagn, II. S. 107. Det fortælles ogsaa om Christian IV. (Langebekiana, S. 130), at han efter en Drøm paa den Ø, hvor Christianstad nu ligger, lod denne By anlægge og dens Kirke opføre.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |