Guldberg & Dzwonkowskis Forlag (s. 119-121).

St. Olafs Kilder.

Da St. Olaf engang blev forfulgt gjennem Karmsund og en anden fiendtlig Flaade ventede paa ham nord ved Slettent[1] roede Kongen med sit Skib ud til Skyllingstad og lod her sit Fartøi trække igjennem Brækkedalen, der fordum havde været et Sund, som skilte Nordvestpynten af Karmøen fra dens øvrige Fastland, men som efterhaanden havde opfyldt sig med Tang og Sand og dannet den nuværende Myrdal. Han lagde derpaa sit Skib i Vikingstadvaagen indtil hans Fiender vare dragne bort. Under Arbeidet med Dragens Trækning tørstede Kongen og hans Folk bitterlig og kunde intetsteds i Nærheden finde Vand. Da stak Olaf sin Haand ind i Bakken paa Dalens sydøstre Side og strax sprang det deiligste Kildevand frem. Olaf bød denne Kilde aldrig udtørres, og den flyder siden Vinter og Sommer, og Mange ere ved dens Vand helbredede for Øiensvaghed. Paa samme Flugt mener man det var, at St. Olaf kom til Veibust ved Vegsund og drak af den Kilde, som derfor endnu bærer hans Navn. Denne Kilde stod i gamle Dage i saadan Anseelse, at Folk fra alle Kanter strømmede her sammen for at hente eller drikke dens Vand, og da Enhver, som besøgte Kilden, gjerne satte et lille Trækors ved den, saa kunde man ofte paa engang tælle mere end 400 saadanne rundt om St. Olafs Kilde.

Anm. Meddeelt. Sagn om Kilder, der bære St. Olafs Navn og skylde ham Tilværelse, findes overalt i Landet. Ved Tveten i Raabygdelanget ligger St. Olafs Kilde, der aldrig mangler Vand og sprang frem da Helgenen just var tørstig (Top. Journ. 11, 21). I St. Olafs Kilde paa Dofrerosten skal han have vandet sine Heste. (Budstikken 3 Aargang 106, lignende Sagn 2 Aarg. 565). I Valders findes flere saadanne Kilder (ibi. 263). Paa Sæteren Retilla ved Krogkleven seer man endog ved St. Olafs Kilde Mærke efter hans Hestes Hov. (Top. Journ. 30, 138). Ved Venesund paa Helgeland findes St. Olafs Kilde, hvis Vand Almuen anseer for helbredende. I Romsdalshorn viser man endnu en Sprække, hvoraf Vand flyder, hvilken Sprække kaldes St. Olafs Sværd, thi han hug den for at faae Vand til sine Heste (Schønnings Reise 2, 127). I Bahus findes et lignende Mærke af St. Olafs Sværd og mange Kilder, som bære hans Navn. (Afzelius 2, 50). I Tryssil findes St. Olafs Kjern (Top. Journ. 23, 81). I Heggeland, Annex til Moland i Thelemarken, findes saavel St. Olafs Kilde som Mærke efter hans Hestes Hov.

(Meddeelt).


  1. Sagnet synes at angaae hans Flugt efter Kampen i Boknarsund med Erling Skjalgsson. Snorres Olafs Saga Cap. 186.